Buuses Blog

Kræet

2011-01-29T10:38:00.002+01:00

I dag var jeg ude at gå med kræet. Jeg løb ind i en kollega og hendes mand og kræet blev, som altid, vildt glad men også meget stresset og opkørt. Og desværre er han slet ikke til at få ned igen. Han hopper, gør, bider og springer op. Hvis jeg kunne give ham en time out, ville det virke, tror jeg, men det er der jo ikke rigtig mulighed for, når man er ude i det fri. Jeg bliver faktisk lidt ked af det, for jeg vil jo rigtig gerne at folk skal se hvilken dejlig hund han er. Jeg kan til gengæld høre min søster i øret: Er det væsentligt at han opfører sig sådan overfor dem du møder de 5 minutter om dagen, det sker (og nogle dage slet ikke) eller er det væsentligt, at han er en dejlig og elskelig hund derhjemme i de mange timer vi er sammen??? Jeg ved jo selvfølgelig med mig selv, hvordan han er langt de fleste timer, så måske skal jeg ikke blive så ked af det, når jeg ikke kan få ham til at falde til ro. Så... jeg arbejder videre med ham og håber at han en dag falder til ro!

Livet del 2

2011-01-28T11:32:00.013+01:00

Livet går jo stærkt, men nogen gange lige lovlig stærkt. Jeg blev og er stadig sindssyg glad for mit lille casa del rækkehus og jeg blev og er stadig vildt glad for at bo i Horsens. Jeg fik og har stadig nogle gode kollegaer og nogle som jeg kan spare med inden for børnekulturen. Jeg fik færdiggjort min masterafhandling og bestod sgu med bravour.

Det gik supergodt bortset fra, at jeg alligevel ikke syntes, jeg kunne slå til. Jeg havde svært ved at finde ud af, hvordan jeg skulle bruges på mit arbejde og jeg syntes slet ikke, at jeg gjorde mit arbejde god tnok. Jeg tog alt på mig, både arbejdsopgaver og andres bekymringer og al sladder, der blev sagt, tog jeg med mig hjem og jeg endte med at ligge søvnløs om natten og spekulere på, hvad jeg havde gjort forkert (for jeg kunne altid finde noget!) og hvad jeg skulle gøre for at bringe mig selv ud af kniben. Dertil glemte jeg alle mulige aftaler og opgaver. Det resulterede bl.a. i at jeg måtte aflyse en tur til København for at fejre min afsluttende master, fordi jeg havde glemt, at jeg skulle passe børn.

En dag vågnede jeg op og måtte sygemelde mig med influenzalignende tilstande og det blev kun værre. Kvalme, hjertebanken, forstoppelse og nervøsitet. Nærmest med et sæt gik det op for mig, hvad det handlede om og min læge sygemeldte mig med stress med det samme. Jeg ville dog tilbage på arbejde, men jeg havde denne gang ingen kræfter til at sige nej til piller og desværre endte jeg ud med at få en ordentlig bunke, der skulle hjælpe mod stress, søvnbesvær og humørsvingninger. Jeg havde utallige samtaler med et par af mine ledere på mit arbejde, flere samtaler med lægen og så måtte jeg starte til psykolog igen. Det var en drøj kamp, men jyden hun er stærk og sej og efter en øjenåbner af de større, fik jeg skiftet læge og smidt pillerne væk og fik kæmpet mig op til overfladen igen. Igen var min psykolog fantastisk til at få mig se, hvad jeg er for en størrelse.

Et lille kræ flyttede ind hos mig og gjorde at jeg ikke kunne tage arbejdet med hjem i samme grad som tidligere og jeg fik taget kørekort. Selvværdet leder jeg stadig efter og jeg er blevet klar over at en af mine største udfordringer i livet er ikke at påtage mig for meget, som kan trykke mig følelsesmæssigt. Jeg har fundet ud af, at jeg er særligt sensitiv, med alt hvad det indebærer (både fysisk og psykisk) og det betyder, at jeg hele tiden skal huske mig selv på, at jeg skal passe på mig selv. Måske især fordi jeg er så udadvendt, som jeg er, tror jeg selv på, at jeg kan klare alverden. I virkeligheden er jeg bare en pige, der råber lidt for højt, for ikke at vise, hvor sårbar jeg i virkeligheden er.

Livet del 1

2011-01-26T19:29:00.003+01:00

Normalt plejer jeg at at helgardere mig, så jeg lyver mig et år ældre end jeg er, i hvert fald over for mig selv. På den måde kommer det ikke bag på mig, at jeg bliver ældre. Men af en eller anden grund er der sket en svipser for mig. I hvert fald kom det bag på mig, at jeg var 33 år, da min niece nytårsaften spurgte hvor gammel jeg var. Men der er også sket meget de sidste 3-4 år, så er det vel ok at man misser, at man er 33 og ikke 32 år.

Jeg vil betegne de sidste 4 år af mit liv som ufatteligt udviklende på både godt og ondt. Egentlig startede det, da jeg var omkring 29 år. Jeg stod for at skulle flytte i min 3. lejlighed i min tid i Skanderborg og det faldt selvfølgelig sammen med, at jeg skulle til USA. Og det var ikke småting at skulle ud på den rejse. Faktisk har jeg nok flyttet ca. 5 gange så mange gange, som jeg har fløjet, så at skulle til USA var en STOR ting. Turen var vidunderlig og jeg ville gerne være blevet derovre. Specielt med tanke på hvad jeg kom hjem til: et rodet uudpakket hjem og det gik desværre kun en vej for mig og det var nedad. Jeg fandt mig selv i et hul så stort at det næsten var uoverkommeligt for mig at komme op af det igen. Jeg gik selvfølgelig til min læge, som bad mig vende tilbage til flere samtaler. Det endte ud med, at hun igennem en test fastslog, at jeg havde fået en depression! Det havde jeg ikke set komme og jeg brød mig heller ikke om ordvalget. Jeg blev tilbudt lykkepiller, men jeg er opdraget til, at den slags "skidt" skal man ikke tage og det var jeg rimelig kategorisk omkring.

Istedet blev jeg sendt til psykolog og jeg endte ud på en rejse som var ikke mindre end fantastisk. Jeg troede at den største grund til, at jeg havde det, som jeg havde det, var fordi min mor efter lang tids sygdom var død og at jeg nu kun stod tilbage med en forfærdelig dårlig samvittighed over ikke at have været der nok for hende. Det viste sig, at jeg skulle dykke langt længere ned i mig selv og bl.a. finde ud af at den store selvtillid jeg for det meste altid har besiddet, ikke er det samme som selvværd og det var den jeg skulle på jagt efter. Det var på en gang sejt og fantastisk og ovenpå den rejse turde jeg prøve forskellige ting af, gå på jagt efter en kæreste, tage en ny uddannelse, skifte arbejde, flytte til en ny by, købe hus, pyha det kørte bare derudaf! Måske lige lovlig stærk!

Biler

2010-12-21T15:24:00.000+01:00

Og så er det jo man går og overvejer hvilken bil, jeg skal ha'! Jeg troede det var en god idé, at spørge mig for, men jeg må tilstå, at det er ret ligegyldigt. Folk (alle som én) anbefaler den bil, de selv kører rundt i, hmm ikke brugbart!

Hvad kunne jeg så godt selv tænke mig? Tja jeg ville jo gerne have en Opel Corsa. Det er en go' bette bil med lidt motorkraft i. Eller en C1 med noget mindre motorkraft. Problemet er bare, at jeg selv kun har kørt i 5 forskellige biler. Min kørelærers (en Golf med dieselmotor), min kollega Lindas (en Ford med lidt sløve bremser og lidt træge gear), min anden kollega Jettes (hmmm jeg tror det var en Mazda, men jeg er lidt i tvivl, men den var stor, den bil jeg kørte i), bilen jeg brugte på glatbane (en Ford af en slags, hvor pedalerne sad så tæt, at vi var flere der kom til at trykke bremse og speeder ned samtidig og det er ikke godt) og så min søsters stationcar (en Opel stationcar, som er rigtig god at køre i).

Næh jeg må ud at prøvekøre forskellige biler på den anden side af jul, så jeg selv kan danne mig et indtryk og så er der jo det med prisen, som heller ikke er uvæsentlig!

Kørekort

2010-12-20T23:25:00.000+01:00

Hep, så kom kørekortet i hus! Dejligt, men mest af alt meget meget skræmmende. Skulle jeg kunne køre bil forsvarligt, uden at skade andre, eller mig selv??? Og så skal jeg ud at køre for at holde det ved lige, siger folk!!! Holde hvad ved lige? Jeg synes sgu ikke det kører helt vildt godt for mig. Heldigvis har jeg dog indtil videre ikke selv været skyld i de trafikuheld, der er sket for næsen af mig.

Dagen før køreprøven væltede en pensionistknallert på cykelstien lige ved siden af hvor jeg kørte. Så vidt jeg ved kam han/hun ikke til skade (kørelæreren reddede ham/hende). Under selve køreprøven blev en knallert kørt ned for snuden af mig (knallertlisten (???) kom dog ikke til skade) og under første tur med kørekort, syntes en fiskehejre, at den skulle flyve ind i forruden af den bil, som jeg kørte (den overlevede også, blev vi enige om i bilen)! Fantastisk underholdende uge!

Sidenhen er der dog sket færre ulykker i min nærhed, så vidt jeg ved. Det hårde består nu i, at min søster skal presse mig til at skulle ud at køre i hendes ellers fantastisk dejlige Opel og jeg skal overvinde min egen angst for at komme afsted. Men når alt det er klaret, er det nu helt fantastisk at komme ud. Så jep, jeg er kørende og jeg glæder mig til, at det i nærmeste fremtid bliver i min egen bil!

Køretime

2010-10-11T21:58:00.000+02:00

Og så endte det heldigvis indtil videre rigtig godt. Jeg fik fortalt min egen kørelærer, at jeg var hamrende nervøs efter at have været udsat for en meget råbende lærer i Viborg. Han er selv helt anderledes rolig, så da vi kom afsted i fredags var det jo sindsygt fedt. Så jubiiii jeg har kørt for første gang og kan næsten (altså kun næsten, for nervøs er jeg jo stadig) ikke vente til jeg skal afsted næste gang, som allerede er på onsdag!

Manøvrebane...

2010-10-07T23:07:00.000+02:00

Så har jeg været ude at køre for første gang i mit liv... sådan noget møg. Faktisk må jeg indrømme, at jeg var lige på nippet til at droppe det allerede. 4 x 45 minutters råben "Louise gør dit, Louise gør dat, Louise hør efter hvad jeg siger, Louise? Louiiiiise!" For fanden, det var stressende og slet ikke sjovt. Det er et held, at jeg overhovedet fandt ud af at få bilen til at køre, så stresset som jeg blev! Jeg tror, det er rigtig godt, at jeg skal ud at køre allerede i morgen, for ellers ville jeg aldrig have sat mig på førersædet af en bil igen. Og så skal jeg have forklaret min kørelærer (som er en anden mere rolig type end hende, der skulle lære mig at køre på manøvrebanen) at man ingen veje... ABSOLUT INGEN VEJE kommer med, at råbe af mig, for jeg lader mig jorde totalt, når jeg er så usikker på noget, som jeg er på det, at køre bil (og åbenbart er den eneste på holdet der aldrig har kørt en bil før????). Jeg krydser fingre og håber på, at det går meget bedre i morgen!

Hjææælp

2010-09-22T20:48:00.000+02:00

Så har jeg været til førstehjælp, som første led i at opfylde min drøm om at få kørekort og sidenhen bil. Det var en drøj lørdag, men absolut også meget givende. Det var en politimand, der stod for kurset og han tøvede ikke med at lave malende og levende beskrivelser af forskellige ulykker og indprente hos os, at vi har et ansvar som medmennesker til at hjælpe folk, der har været ude for et uheld.

Jeg er selv en kylling af de store og får flimmer for øjnene, når jeg ser andres blod. Derfor har jeg også altid været tilbageholdende med at sige, at jeg tror jeg vil kunne hjælpe folk i nød... Men han var sgu go' ham politimanden, for han ændrede mit syn (i hvert fald i teorien!). For selvfølgelig skal ingen mennesker ligge alene, være bange og skadet og selvfølgelig skal ingen mennesker ligge og dø ensomme uden at nogen kommer til hjælp og folk bare står og glor og er nysgerrige. I øvrigt syntes jeg, at det var hårdt og faktisk ikke så let at give kunstigt åndedræt og hjertemassage på en dukke, men det er nok rigtigt, at man får hentet en masse ressourcer frem, når adrenalinen pumper.

Så er der kun tilbage at håbe at jeg aldrig ALDRIG får brug for det jeg har lært!

Kræet

2010-09-19T19:42:00.005+02:00

Nå ja lidt skal der vel skrives om kræet. Han arter sig virkelig, hvis man ser bort fra hans damp-agtige tilgang til andre mennesker, især visse folk (og jeg har endnu ikke fundet ud af hvad der tricker ham) og børn. Han hopper og springer op af dem og er ikke bleg for lige at skulle have deres fingre og hænder ind i munden. Og nej... det er ikke særlig hygsomt, eftersom han jo bider (omend det ikke hårdt og kun fordi han vil lege med dem)! Men han kan komme til at bide for hårdt og så kan det gøre pisseondt. Men hvordan f.... får jeg ham vænnet af med det??? Jeg fået at vide at jeg skal vænne andre til at skrige højt og gå væk fra ham, fordi den værste straf er at ignorere ham. Det kan jeg sagtens se, men hvor er det bare svært at opdrage fremmede (og så sandelig også folk jeg kender!!!), fordi de jo bare synes han er skøn og en stor hvalp... Øv hvor er det besværligt!

Nå men til gengæld er han ved at falde så meget til ro, at han kan komme med på besøg og det er jo bare herligt. I går skulle jeg se en god kollegas nye hus og på vejen købte vi lige lidt aftensmad og mens kollegaen er inde for at hente mad, sidder Henry nysgerrigt op ad mit ben og venter. Og så er han bare det sødeste og kønneste kræ, synes jeg. I dag er han træt, eftersom han har været med på besøg både fredag, lørdag og i dag. Nå ja og så er der blevet støvsuget og det er dælme trættende for sådan et bette kræ at angribe i så lang tid af gangen! Så lige nu ligger han og sover og det har han gjort mere eller mindre de sidste par timer, dejligt med lidt ro!

Læse og læse lidt mere

2010-09-16T20:06:00.004+02:00

Jeg havde bestemt mig til, at når jeg var færdig med den lyserøde liste for DBC som jeg havde deadline på i foråret, skulle jeg holde en pause på minimum et år, før jeg begav mig i kast med en ny liste. Det overholdt jeg ca. lige indtil jeg blev spurgt, om jeg kunne tænke mig at lave en krimiliste. Så nu læser jeg børnekrimier på livet løs.

Dog bliver jeg nødt til at krydre al den krimilæsning med noget andet og jeg har derfor begivet mig ud i Bent Hallers Ham der søger døden. Og hold da op en fortælling. Jeg er endnu ikke færdig med den, men er ca. en fjerdedel inde i bogen og den er på én gang uhyrlig, deprimerende og kvalmefremkaldende. Men også ekstremt velskrevet og med et drive, så man bare bliver nødt til at læse videre.

12årige Lau kommer som 12-årig ud for en bilulykke sammen med sin mor. Begge dør og ender i en slags venteværelse uden mulighed for at komme ud af den ene dør, der er. Der sidder de i flere hundrede år. Men tid og rum er ikke en størrelse man oplever, så de fornemmer blot, at der går lang tid. Med faste mellemrum forsvinder de ind/tilbage i deres liv og genoplever det fra fødsel til død igen og igen. En rejse der er både ubehagelig og deprimerende. Lau selv har en idé om at han har oplevet sit liv i vores verden før. Han føler sig forfulgt og har en kraftig fornemmelse af at have levet før. Han kan forudsige ting fx hvornår og hvordan han dør, men de voksne omkring ham forsikrer ham om, at han blot oplever en form for deja-vu. Tilbage i venteværelset åbner døren sig og en engel leder dem ud til en slags verden. Her er alle hans slægtninge, både de fortidige og fremtidige, som en slags skyggemennesker. Det er mærkeligt og nærmest ubehageligt, eftersom han jo ikke kender ret mange af dem og fordi de er stuvet sammen. Her møder han pigen Beatrice, en fjern slægtning fra fortiden, og sammen begiver de sig ud for at søge efter døden, som de har hørt skulle eksistere. For der må da være noget bedre i vente for dem, fx en drømmeløs søvn.

Jeg er endnu ikke færdig med bogen, jeg er ca. en fjerdedel inde i den, en bog der på én gang er uhyrlig, deprimerende og kvalmefremkaldende. Men også velskrevet og med et drive, så man bare bliver nødt til at læse videre. Det sker sjældent, at jeg fortsætter en bog, som jeg synes er direkte ubehagelig, men bogen er fantastisk rejse ind i filsofien og fantasien og så pirrer den ved nysgerrigheden. Dog er jeg sikker på, at jeg nu bliver nødt til at tage et break fra denne bog med en bette børne-krimi.

Magasineringspolitik

2010-09-13T16:46:00.003+02:00

I dag har vi haft møde for at lave en politik for hvilke bøger, der skal stå i magasin og dermed også for hvilke bøger der ikke skal stå der. Jeg synes dog det er lidt svært, fordi det ofte er med følelserne man sætter en bog i magasin. Af et særligt sensitivt menneske at være, har jeg dog ikke de store følelser for at kassere titler.

Jeg mener ikke, at vi skal være museum (langt de fleste børn låner ikke oldgamle bøger) og af samme grund kan man sagtens kyle langt størstedelen af titlerne ud når de er x antal år gamle. Klassikerne skal nok komme i nye oplag. Måske kan man også undgå at forældre med al verdens vold og magt vil have deres børn til at læse de bøger, de selv læste som børn. Desuden kan langt de fleste bøger jo bestilles fra Statsbiblioteket, hvorfor vi ikke nødvendigvis behøver at eje dem lokalt.

Et andet aspekt er, at jeg ikke synes, vi skal bruge alt for meget tid på at vurdere hvorvidt hver enkelt titel skal stå i magasin, så hellere kassere dem, for vi har i forvejen alt for lidt tid til at sætte os ind i de nye bøger og det er trods alt dem, altså de GODE nye bøger vi skal bruge mest tid på eller hvad?

Toy Story 3

2010-09-12T17:03:00.005+02:00

Jeg må vel hellere få startet med at skrive på bloggen igen. Det er alt for lidt der sker her, men hva' fa'en skal man skrive???
Nå men til en start kan jeg fortælle, at jeg havde yndlingsniecerne med i biffen i Kolding for at se Toy Story 3. En dejlig film som endnu mere end de to øvrige har en masse for den voksne seer. Den var simpelthen så sjov at jeg rallede af grin i den halvtomme sal (Jeg havde valgt at spare penge og også spare mine øjne og dermed droppe 3D versionen). Niecerne grinede med omend den yngste måtte op på skødet den sidste 3. del af filmen (men det er nu også lidt hygsomt), da den var lige lovlig uhyggelig både i billede og lyd.
Der er flere sindssygt sjove episoder i den, ikke mindst personificeringen af dukken Ken og senere den melankolske klovn (totalt syret). Men se den, den er absolut værd at ofre halvanden time på!

Vandhunden...

2010-07-13T21:56:00.002+02:00

Eller bare nok legesyg til at hoppe i!
Han er ikke glad for vand normalt!

Tornado

2010-06-20T15:52:00.005+02:00

Kræet blev passet i Skanderborg fra lørdag til søndag. Og han skulle hentes igen (med alle mine tømmermænd, suk!). Jeg havde lige et par timer inden bussen vendte hjemad mod Horsens og jeg tog derfor med Lars ud for at købe grøntsager. Imellem Stilling og Jeksen render vi ind i en minitornado. Og der sad vi så med åbne munde og glanede ud af ruden, mens de modkørende bilister formodentlig tænkte over hvadfor en anstalt vi var lukket ud af. Men jeg fik da taget et billede, så må vi se om Lars får sendt det til Vejret på DR1, for det er da lidt ekseptionelt!

Hjælp

2010-06-09T08:09:00.002+02:00

Hvad sørensen tager man på til et bryllup? Har allermest lyst til at købe en dejlig feminin kjole, for bare at være lidt pæn i tøjet og lidt anderledes end hvad jeg ellers plejer. Men jeg er jo altså en rigtig "cowboybuksepige" (har bare problemer med, at det hedder jeans nu, for jeg bliver aldrig en jeanspige/girl!) og kommer næsten helt sikkert aldrig til at tage kjolen på igen. Altså medmindre der kommer andre fester og det tror jeg ikke, eftersom jeg næsten aldrig er til store fester! Måske skal man bare købe en alligvel, helt for min egen skyld!

Kræet!

2010-06-08T21:32:00.003+02:00

Altså det, man kan se af ham!

Ironi

2010-06-07T08:48:00.002+02:00

er når man lige har afleveret papirer i sin bank med henblik på at realisere sin store drøm og der så 3 dage senere løber vand ned i stuen, mens man er i bad. Det var ikke lige badeværelsesdrømmen der stod først i køen af diverse drømme, men det kan desværre blive realiteten. Jeg sidder her mandag formiddag (halvsnusket, eftersom jeg ikke kan komme i bad) og venter på blikkenslageren. I går sad jeg i al min frustration, efter at have tørret op og prøvet at komme stopningen i afløbet til livs, og søgte på badeværelser, fliselægning og priser i google. Her faldt jeg over denne overskrift: "Badeværelser -husets dyreste rum". Suk og støn! Nu krydser jeg fingre for, at det ikke er så slemt, som jeg tror det er, så den store drøm, bildrømmen, kan blive realiseret!

Muligvis overfladisk...

2010-06-05T09:03:00.004+02:00

Men det er bare et stort problem at være mig om sommeren. Jeg har MEGET grimme hvide ben, som ikke bør vises frem. Sådan er det bare. Og så siger folk. "Jamen hvis ikke du får sol på dem, bliver de jo aldrig brune" og når jeg så viser dem frem så lyder det grinende: "Lad os få solbrillerne frem!"

SUK!

Hvornår er det lige at blegblå fede ben kommer på mode???

Det er lørdag aften

2010-05-30T00:44:00.004+02:00

Og der er MGP i TV. Jeg har en kollega på besøg. Vi spiser og hygger og skal rakke lidt ned på MGP. Mest af alt knævrer vi om alt muligt andet, mens de skråler i TV. Ingen af os bryder os synderligt om det danske bidrag, men da Danmark får 12 point første gang, vender vi hver især alligevel blikket mod skærmen og slår ørerne ud. Da Danmark får 12 point anden gang, jubler vi og den ene siger: "Vi skal da i parken og se MGP næste år" den anden: "Vi skal da ned og fejre det med en øl"!

Og så var øjeblikket forpasset...

Nu kan vi så med "spænding" vente på næste års Melodunte Grandprix...

Sommerferie

2010-05-24T09:00:00.005+02:00

Se nu er det sådan at jeg ikke er den store rejselystne person. Det har faktisk betydet, at jeg har rejst ret så lidt i mine ferier. Sidste sommer tog jeg en forlænget weekend til Berlin for at besøge søsteren, svogeren og yndlingsniecerne, der holdt ferie dernede. En væsentlig årsag til at jeg overhovedet kunne tage afsted, var at jeg kunne tage toget direkte fra Horsens til Berlin. Det er ikke en hemmelighed, at jeg ikke er vild med hverken fly eller færge og det afskærer mig unægtelig fra mange feriedestinationer. Jo jeg kan godt både sejle eller flyve, men det kræver, at jeg er afsted med en virkelig overbærende person, der kender mig og mine hysteriske anfald, som dog er blevet mere afdæmpede med alderen. Så i år rækker ferien til en tur til Kolding, hvor jeg skal være stand by til pasning af yndlingsniecerne, når der kommer familieforøgelse i familien.

Hvis jeg selv kunne vælge (eks. hvis jeg havde Palle, Polle og Ruths kamera) tog jeg gerne til England, USA, New Zealand eller Australien. Ja jeg ved godt de alle er engelsksprogede lande, men der kunne jo komme flere lande til derefter. Men faktisk synes jeg også, det er svært at spare sammen til eksotiske ferier, men det er nok i bund og grund fordi jeg prioriterer anderledes. Jeg har i virkeligheden ikke et brændende ønske om at komme ud at opleve verden i alle dets afskygninger hvert år og derfor rækker pengene nok heller ikke til det.

Til gengæld ville jeg frygtelig gerne udforske Danmark noget mere. Og det er nok der, drømmen om kørekort og bil kommer ind og forhåbentlig kan hjælpe på at få ønsket til at gå i opfyldelse. Det ville være så dejligt at kunne drøne derudaf (sammen med kræet) og se de steder, jeg kom, da jeg var barn: Vordingborg, Langebæk, Møn, Kalvehave, Mern, Præstø, Svendborg, Troense, Lønstrup, Tversted og mange mange andre steder. Så mit mål er, at jeg inden for et år fra i dag (altså d. 24. maj 2011), gerne skulle have bil og kørekort, så krydser jeg fingre for (og sparer sammen til) at det kan lade sig gøre! Og så har jeg jo forhåbentligt sikret mine sommerferier mange år fremover!

De tøser...

2010-05-03T17:14:00.003+02:00

Den ene af yndlingsniecerne er snart 4 år. Hun har en fantastisk iver efter at fortælle og forklare alt mellem himmel og jord. Og noget af det forstår man, andet er man lidt mere tvivlende overfor. Da vi var ude at gå en tur i løbet af bededagsferien i Villateltområdet i Kolding, hvor alle kender alle, skulle hun forklare en mand hvem Henry var og det gjorde hun med ordene: "Det er min lille mosters hund!".

Når hun ikke fortæller og forklarer, synger hun, og det på en sådan måde, at man rent faktisk kan forstå hendes sang. Men ikke alle ord kommer ud rigtigt. "Jeg så julemanden kysse mor", blev således til "Jeg så julemanden pølse mor", hvorefter hun brød grinende sammen, for det var da godtnok noget sjovt noget at synge. Ja det synes jeg sgu også! Jeg ville ønske, man kunne huske alle de perler hun kommer med, men de forsvinder i glemselen ligesom storesøsterens og det er ikke meget hun snakker mere. Hun læser og læser og læser lige lidt mere og så er hun ikke til at komme i kontakt med... fuldstændig ligesom med hendes mor!

Hvis bare

2010-04-24T15:01:00.000+02:00

døgnet var lidt længere og jeg havde en anelse mere på kistebunden...

Så ville jeg tage mig et kørekort og få mig en bette bil, pakke Henry og mig selv sammen og fluks rejse ud verden [læs: Danmark] til alle mine drømmes steder. Til venner, nye som gamle og til min familie, som jeg alt for sjældent ser. Jeg ville tøffe ud i skoven eller til vandet (eller begge steder!) og mærke vinden og vejret i mit hovede og på min krop og få dejlige røde kinder. Jeg ville finde mig et lille sted i læ enten indendøre eller udenfor, hvor jeg kunne spise min medbragte madpakke og nyde en god bog, som jeg ville læse helt uden anden grund, end fordi jeg havde lyst. Når jeg var blevet mæt, ville jeg tøffe hjem igen, træt men glad og nyde mit eget lille casa del rækkehus og glæde mig til, at jeg snart skulle afsted igen...

Party detektiven

2010-04-20T19:26:00.009+02:00

Er din danzuenza danset fra dig?
Er humøret blevet mørbanket af sortsyn?
Er tørsten tørlagt?
Stemmer piben ikke?
Har du glemt melodien til en dårlig sang?

Kan du svare ja på et eller flere af ovenstående spørgsmål?

Så kontakt Party Detektiven (også kendt som Doktor Lattermild aka Latterbraget aka Rødfjæs aka Booze...)!

"Party Detektiven: en fest uden gæst, er som en hest med pest!"

Som tiden dog går

2010-04-20T18:58:00.006+02:00

Ja det er ikke meget tid jeg bruger på bloggen for tiden, men det er ikke uvilje. Det er klart, at ham det bette kræ tager rigtig meget tid. Så meget tid, at jeg slet ikke har tid til at være stresset og det er jo bare helt ufatteligt godt. De eneste symptomer (ca.), jeg har tilbage, er koncentrationsbesvær og en anelse udmattethed. Og det skulle efter sigende være noget af det, der tager længere tid at få orden i. Og udmattelsen kunne nu også have noget med kræet at gøre, eftersom jeg er meget træt efter en dag i hans selskab. Mht. koncentrationen spurgte jeg lige lægen til råds. Jeg er nemlig i tvivl om hvorvidt det er koncentrationsbesvær eller dårlig hørelse, så jeg fik lige lavet en høretest og den viste simpelthen, at jeg har nedsat hørelse på højre øre (hvilket jeg godt vidste, men ikke at den var så markant). Jepper den er god nok! Jeg hører altså ind i mellem noget helt andet, end det folk prøver, at fortælle mig og jeg kan nu prale af at kunne vende det døve øre til! Ikke desto mindre skal jeg dog arbejde med koncentrationen, men mon ikke det også snart bliver bedre.

Og så var der jo lige den der Krimimesse, som bare genererede helt vildt meget positiv energi. Det er fantastisk som det at blive hevet ud af de vante rammer og bruge ens kreative evner sammen med de dejlige kollegaer gør én helt høj. Hurra for det!

Krimi

2010-04-06T22:16:00.004+02:00

Så skal jeg da lige reklamere for at der igen i år er Børnefængsel på Krimimessen. Og nej vi går ikke ind for at sætte børn fast, men det er simpelthen titlen på børnedelen af messen. Her vil man kunne deltage i den store agent/detektiv-jagt, hvor man kan vinde fede bogpræmier og desuden høre Henrik Einspor, Kirsten Sonne Harild og Bodil El Jørgensen fortælle om deres børnekrimier. Og så vil de superseje ansatte på børnebiblioteket selvfølgelig selv gå undercover som detektiver.
Læs mere om Krimimessen her!

3. dagen

2010-03-27T10:36:00.005+01:00

Ja så har man da fået et barn... Et skarnsbarn som helt sikkert føler sig hjemme. Indtil videre tæller det 5 tisseture og en pølletur i min stue. 3 af tisseturene blev på mit græstæppefarvede ryatæppe, som jeg nu har fjernet inden der også sker en pølletur på det. Henry sover nu. Og det er dejligt med lidt fred. Så har jeg kunnet komme i bad og få ryddet lidt op ovenpå.

Indtil i dag var jeg faktisk lidt i tvivl, om han overhovedet kunne sige noget. Det kan han! Han piver og gør, når han ikke får sin vilje og stormer ind imellem rundt i huset. Imens læser jeg hvalpebøger til den store guldmedalje. Den ene hvalpebog siger en ting om hundeopdragelse, den anden en anden ting om opdragelse og den tredje siger... ja gæt engang. En ting er de dog enige om, man skal opdrage positivt. Henry ved jo ikke det er forbudt at tisse, men det er sgu lidt svært ikke at udbryde "neeej" når man opdager, at han er i gang! Men uanset hvad er det nu temmelig hyggeligt med sådan en bette én, der ligger og sover på ens fod!

Den er nu sød

2010-03-26T11:18:00.005+01:00

Selvom Henry har holdt mig vågen i nat og selvom den tissede på mit gulvtæppe i stuen og den i dag forsøger at trevle selvsamme gulvtæppe op fra en ende af, er den nu ret så nuser!

Særligt sensitiv?

2010-03-18T15:52:00.012+01:00

Nej det skulle jeg ikke mene. Jeg er jo en udadvendt højtråbende pige, så er man da ikke sensitiv... eller hvad?

Jeg fik anbefalet en bog om emnet uden at vide, hvad det egentlig drejede sig om. Jeg startede på den forleden og blev på sin vis lidt irriteret, for meget af det handler om introverte mennesker, der har det svært ved andre mennesker. Og det er jo ikke mig. Men ind imellem må jeg dog sige, at der er tegn, der gør at jeg muligvis er blandt de relativt mange (15-20%) særligt sensitive mennesker.

Jeg har problemer med rødmen. Træls, men selvfølgelig noget jeg har lært at leve med. Det hjælper unægteligt også på det, at jeg er blevet ældre og ved at det er en del af mig, men det er da absolut ikke et kendetegn, jeg synes er fedt at have. Min hud bliver også rigtig tit irritabel med kløe og eksem til følge. Det er et tilbagevendende problem, som helt sikkert dukker op, når jeg er stresset. Og så er der perioder, hvor jeg ikke rigtig har problemer og helt glemmer, at jeg skal passe på med kropsprodukter og madvarer.

Jeg dobbelttjekker rigtig mange ting. Har jeg slukket brødristeren, fik jeg trækket stikket ud af strygejernet (ja jeg sørger altid for at flytte det væk fra strygebrættet, mens jeg højt fortæller mig selv, at jeg har trukket stikket ud!), har jeg slukket stearinlysene (jeg har måtte tage hjem fra en fest fordi jeg kom i tvivl), har jeg låst døren osv. Træk som jeg ikke har reklameret vildt meget med, for jeg vil jo så nødig virke neurotisk! Desuden har jeg som barn haft angst for rigtig mange ting. Fx i forhold til katastrofer (færger har alle dage skræmt mig fra vid og sans og Jeg hadede de gamle intercitytoge, hvor man skulle igennem den gang, hvor vognene var sat sammen og man kunne kigge ned på sporenet). Da jeg var barn løj jeg mig ofte op om aftenen for at dobbelttjekke at gassen fra komfuret var slukket, fordi jeg havde fået at vide at huset ellers kunne sprænge i luften og jeg er drønbange i tordenvejr fordi støjen og glimtene for mig signalerer fare.

Jeg analyserer og tænker vildt meget over, hvad jeg selv har sagt og hvad andre har sagt i løbet af dagen og jeg skal hele tiden holde igen med mine tanker i forhold til at overanalysere ellers får jeg problemer med at sove. Jeg er selskabelig og vild med at fornøje mig, men jeg bryder mig ikke om store fester, hvor jeg ikke kender folk eller kun kender dem lidt. Jeg dur bedst sammen med venner og familie, som jeg kender og allerhelst på et sted jeg føler mig hjemme (hellere skumle værtshuse end trendy caféer :o)

Så sent som i går skulle jeg ringe til en illustrator. Absolut ikke noget jeg bryder mig om, når jeg aldrig har snakket med vedkommende før og forsøgte at trække tiden inden jeg fik taget røret. Imens jeg (knaldrød i hovedet) febrilsk prøvede at forklare, hvad jeg ville, kom en af mine ledere og ville snakke med mig. Det gjorde mig endnu mere febrilsk (selvom hun ventede på jeg blev færdig) og i det jeg lagde røret på kom en anden leder også lige forbi for at ville sige noget og så kogte jeg over og skulle bruge ret lang tid på at falde ned igen.

Men altså i følge denne bog er jeg IKKE neurotisk (hep hey!). Fordi jeg bliver overstimuleret i mit møde med mennesker og verden er det sværere for mig at have med alle de ting der er i spil at gøre. Jo flere erfaringer jeg har med de enkelte situationer, jo lettere er det for mig at styre mit indre.

Jeg er nu halvvejs igennem bogen og der er faktisk noget i den, jeg kan bruge, i hvert fald til at forklare, hvorfor jeg ind imellem handler, som jeg gør og som kan hjælpe mig til at magte de opgaver jeg står overfor. Bogen hedder Særligt sensitive mennesker og er noget sludrende i det (og meget fokuserede på de introverte mennesker), hvilket jeg ikke er så vild med, men nu er jeg jo i gang og hvem ved, måske bliver jeg endnu klogere på mig selv...

Hmmmm... og når jeg så lige genlæser, hvad jeg har skrevet, kan jeg godt komme til at lyde lidt freakagtig... men det er jeg altså ikke... så meget i hvert fald :o)

Kent

2010-03-14T12:56:00.019+01:00

I fredags gik turen til Århus for at høre det fantastiske svenske band Kent. Og det var en oplevelse af de bedre. Dejlig stemning, dejlig fest og dejlig musik, så kan man vist ikke ønske sig mere. Og jeg tager gerne afsted til en koncert med Kent en anden gang! Nyd selv musikken!

Blog Award

2010-03-11T18:56:00.013+01:00

Lidt forsinket vil jeg tage imod og svare på den fine pris som Karina (Skriblerier fra en dagdrømmer) har givet mig.

Reglerne er som følger:
- Man skal vise prisen på sin blog
- Linke til den man har fået den af
- Skrive 7 ting om sig selv
- Give prisen videre

De to første kriterier er jo rimeligt hurtigt overstået. Så kommer den svære. 7 ting om mig selv... Spørgsmålet er om det skal være uddybende ting, som kan blive noget langtrukne og kedelige eller om det skal være hurtigt opremsende ting, som kan blive lidt for hurtig overståede, hmmmm.... Nå her kommer det, så må I selv dømme:

Jeg elsker mad og jeg elsker chokolade. Faktisk har jeg også altid holdt af at lave mad, men jeg er desværre ikke så god til at eksperimentere, hvorfor min egen mad næsten altid er så ensformig. Heldigvis har jeg familien Kolding, som ofte eksperimenterer og gerne ser mig til middag. Så kan jeg jo efterfølgende selv prøve opskrifterne af. Mht. chokolade er jeg bare vild med det og kan spise det i råstore mængder. Jeg er selvfølgelig mest til den lækre chokolade fra en chokoladebutik, men kan sagtens i mangel på bedre nøjes med den billige slags. Dog ikke lys crap pap chokolade, så vil jeg dog hellere undvære.
Jeg griner meget... rigtig meget. Og selv når jeg er i dårligt humør, kan jeg altid klemme smilet og en plat bemærkning frem. Jeg har en meget højlydt og karakteristisk latter, som er let at genkende og som sikkert generer nogen, men jeg er endnu ikke blevet bedt om at holde kæft. Og latteren er absolut blevet brugt som en strategi til at komme gennem hverdagen det sidste halve år, hvor stress og depression har præget min hverdag. Og denne strategi kan selvfølgelig kun bruges, når man dertil smider en fantastisk familie, nogle supergode kollegaer og uovertrufne venner.
Jeg går allerhelst i flade fodformede støvler eller sko. Jeg ved godt, at det er langt mere klædeligt at komme på høje hæle, men jeg synes, jeg bliver så fandens høj og flade sko passer rigtig godt til cowboybukser (eller "jeans" som det hedder nu om dage!) som jeg også ofte har på. Jeg er bare ikke vild med skørter, hvor man skal vise ben.
Jeg bliver vildt let rød i hovedet. Sådan har det næsten altid været og det er pissetræls for at sige det som det er. Da jeg var yngre, var det selvfølgelig endnu værre, specielt fordi jeg var så genert og hadede at folk kunne se på mig, at jeg var det. Jeg kan huske fra timerne i 8. og 9. klasse, at jeg nogengange kun blev pletvis rød. Og der er bare ikke noget værre end at sidde med en rigtig rudolftud, når man bliver spurgt om noget i timen. Øv!
Jeg larmer. Jeg larmer rigtig meget. Jeg fløjter, synger og snakker... også med mig selv, så det er sin sag at dele kontor med mig, for jeg er rigtig forstyrrende. Nogengange kan jeg godt høre det og andre gange tænker jeg slet ikke over det. Men samtidig er det jo også en måde at gøre livet lidt mere lyst for mig selv.
Da jeg var yngre (øh... nå ja måske er jeg stadig lidt sådan) var jeg en rigtig partygirl. Ikke som i: "nu skal vi ud at score", men mere som i: "skal vi ikke gå ud og drikke en enkelt" (underforstået: drikke en ordentlig røvfuld øl). Jeg er simpelthen en rigtig selskabspapegøje, der er vild med at snakke over "et par" øl.
Jeg glæder mig som en sindssyg til at lille wuffi (eller Henry, som den skal hedde) flytter ind om 2 uger. Jeg tror, det bliver supergodt at have noget at komme hjem til i stedet for at blive hængende på mit arbejde til sidst på eftermiddagen hver dag. Og gåture med masser af frisk luft er nok heller ikke det værste, jeg kan byde mig selv.

Det var vist det. Og så skal jeg jo så nominere en anden og når nu Karina har givet mig prisen, giver det jo ikke rigtig mening at kaste den tilbage til hende. Så i stedet må søsteren (biblioteKAREN) tage den på sine skuldre, selvom jeg synes, der er lige lovlig meget stilstand på hendes blog!

Guldklumpen...

2010-03-07T19:06:00.006+01:00

Så lykkedes det vist!

2010-03-02T21:57:00.007+01:00

Så tror jeg at det faldt på plads, at jeg får mig en bette sambo. En lille Henry eller hvad nu han kommer til at hedde. Måske han allerede har et fint navn, der lige passer til ham. Så håber jeg, at han kan li' Casa del rækkehus her i Horsens!

Depeche Mode

2010-02-24T17:47:00.003+01:00

I går oprandt så dagen for den store koncert her i Horsens... eller måske rettere den anden store koncert her i Horsens, for den første koncert var jo i mandags! Nå men der var jeg jo ikke med, men det var jeg i går og sikke en oplevelse. Og helt uden alkohol. Det er endnu lidt uvant for mig ikke at indtage alkohol, når jeg er i byen eller til koncert (jeg regner med, at det er godt for nerverne og stressniveauet ikke at drikke), men fordelen er at alle ens sanser er skærpede i stedet omend man lettere bliver træt. Det var en fantastisk oplevelse (og så er jeg ikke engang superfan!). Lysshowet var fascinerende, musikken fantastisk og publikum var med, selvom der i følge anmeldelserne var en større fest om mandagen end om tirsdagen. I hvert fald tager jeg gerne med til DM koncert en anden god gang, hvis de skulle kigge forbi. Eneste problem var at scenen var lidt for lav! Det fremkaldte en mindre forstrækkelse i nakken, men det er trods alt en mindre skade i forhold så stor en oplevelse.

Karina siger

2010-02-22T21:13:00.013+01:00

at jeg skal i gang med at skrive igen. Hun har tagget mig og desuden givet mig en award (?), så jeg må jo hellere se at komme i gang med at blogge igen. Jeg starter med køleskabet (som man åbenbart skal beskrive, når man er blevet tagget) og så må jeg se på det der awardhalløjsa næste gang.

Mit køleskab er tilklistret med alt muligt tingeltangel. Hvis vi starter fra oven, hænger der et brev, som jeg har fået af den ældste af mine yndlingsniecer. Det er fantastisk sjovt at læse børnestavning, altså det man kan forstå og det her brev er absolut forståeligt og det varmer at læse det, så det passer perfekt på køleskabet!

Jeg har selvfølgelig også en tegning af den yngste yndlingsniece. Jeg kan ikke huske, hvad den forestiller, selvom hun har fortalt mig det, men jeg synes det kunne ligne et kubistisk portræt af Kylling. Det er selvfølgelig også for dårligt, at jeg ikke kan huske det, men dejligt er det! Lagkagen i det ene hjørne er en forfærdelig køleskabsmagnet, som jeg fik af nogle venner. Når man trykker på den spiller den Happy Birthday i en ganske forfærdelig udgave. Den hænger højt, så yndlingsniecerne ikke kan nå den!

Så har jeg et kort som den ældste yndlingsniece har lavet. Det hænger der, fordi jeg havde brugt det som bogkort og jeg ikke lige kunne finde et andet sted til det, da bogen skulle afleveres. Og så er der ellers et kort på min vinduespudser, åbningstider på svømmehallen og kontonummer på min psykolog (uh det lyder vældig moderne, men sådan er det nu engang fat!).

Så har jeg en kuvert med penge til vinduspudseren. Jeg har været oppe på at skylde ham hele 500 kr., så er det altså rarere altid at have lige penge. Den lille blå tavle skriver jeg indkøb på. Jeg kan se at den ældste yndlingsniece (eller en eller anden der ikke lige kan stave?) har tilføjet noget. Så er der et kort med telefonnumre til mit arbejde, når man skal sygemelde sig og regler for hvordan og hvornår det skal foregå (og det er nødvendigt, da jeg er sindssygt dårlig til at huske telefonnumre og det er frygteligt at skulle starte pc'en op for at sygemelde sig). Fra Helle og Karinas ferie i sommers hænger der et kort. Det er ikke så tit, jeg får kort, så hvis jeg endelig får et, kan det hænge længe, inden jeg får ryddet det op. Og så skal jeg da lige tilføje, at den grimme røde edderkoplignende magnet, der hænger nederst i billedet (med take away brochurer på), købte jeg for de allersidste dollars jeg havde tilbage, da Karina, Steffen og jeg var på biblioteksfaglig tur til Seattle (og det var bare en skøn tur, som jeg gerne tager igen).

Og hvis jeg så skal tagge nogen videre, må det blive hende der står udenfor min dør i silende regn, mens jeg spiser kage i min varme stue, for søsteren er da vist gået helt i stå med at skrive eller hvad?

Hvilepause

2010-02-02T21:40:00.013+01:00

Eftersom jeg ikke rigtig spytter nogen banebrydende, nytænkende eller inovative indlæg ud, har jeg besluttet, at det er på sin plads at holde en bette pause. Humøret og energien er ikke til det, så hvorfor bruge krudtet unødigt. Jeg håber, at de omkring 2-3 læsere der måtte være indtil da finder andertsteds at få slået sine ben omkuld! Forhåbentlig vender humøret og energien tilbage sammen med foråret. Indtil da:

Foråret venter lige om hjørnet...

When you're down and troubled

2010-01-20T22:30:00.007+01:00

And you need some love and care...

2010

2010-01-03T22:18:00.003+01:00

Alle de nytårsfortsættere jeg har haft igennem mit liv (og det er nu faktisk ikke ret mange, da jeg ved at jeg har en ryggrad som en slatten regnorm), har været udpræget ydre fortsættere som fx at tabe sig, drikke mindre, holde op med at ryge, være løs på tråden osv. I år skal mit nytårsfortsæt være (for nogen måske) et simpelt et af slagsen: Jeg skal nyde livet. Og nej at nyde livet er ikke bare at grine og ture, det er jeg superskarp til og har alle dage været det. Nej det er i højere grad at kunne lægge alle mine små bekymringer bag mig og ikke lade dem vokse mig over hovedet. Jeg tror ikke, det er fordi jeg har flere bekymringer end de fleste andre, næh problemet er snarere, at jeg lader alle de bekymringer, jeg har, fylde mit liv og det går ud over nattesøvnen og afslapningen (og det plejer jeg sgu ellers ikke have problemer med, tsk tsk). Så det må blive mit nytårsfortsæt for 2010... og årene fremover: At nyde livet! Og helt ærligt hvor svært kan det være!

Julefilm

2009-12-21T23:06:00.006+01:00

Julen er jo en fantastisk tid. Ikke mindst pga alle de helt igennem forrygende julefilm, der bliver sendt. Og jeg er bare vild med julefilm. Ikke kun fordi at alle skuespillerne i julefilm simpelthen er cremen af skuespillere, men også fordi at plottet i de forskellige julefilm er skruet sammen på en måde, så det er helt uden betydning at man lige glipper 5-20 minutter og derfor gør det muligt at bage, kokkerere, støvsuge eller falde i søvn på sofaen og stadig følge med i filmene. I løbet af de første ti minutters tid ved man, hvem der er den søde pige, der har forelsket sig i den forkerte (til tider onde) mand og hvem der er prinsen på den hvide hest. Nogle gange er der også lige kastet et uskyldigt barn ind i historien. Og så er det hele pakket ind i julesange og sne og ender 120 % sikkert lykkeligt. Ahhhhh...
Af de bedre, som for mig er blandt de ypperste, kan jeg nævne:

How the Grinch stole christmas. Jeg er vild med Jim Carrey der spiller den sure Grinch og den overflod af julestemning, der findes i Whoville.
The Santa Clause. Selvom filmen har nogle år på bagen og man i dag har bedre mulighed for animation og teknologi, har den sgu lidt humor. Jeg mangler dog stadig at se 3'eren!
The nightmare before christmas. En dejlig medrivende film, som jeg tror jeg vil gense en af de nærmeste dage.
Julefrokosten. Altså den gamle version! Jeg er færdig af grin, hver gang jeg ser den. Den er så plat, at man kun kan holde af den!
Love Actually. En sød romantisk film skal der nu også med og denne er klart en af de bedste!

Jeg kan sikkert nævne flere også af de helt gamle klasikkere, men det blev i denne omgang til ovenstående!

En ny hobby

2009-12-08T20:30:00.005+01:00

Nogle ændringer skal der til i mit liv. En ting er at mit arbejde fylder mine hverdage helt ud, også når jeg er kommet hjem, en anden ting er at jeg stort set altid er ude i mine weekender, hvor jeg ellers skulle lade op til hverdagene. Det fungerer åbenbart ikke og så må jeg jo stille og roligt få lavet nogle ting om.

Ud over at at passe på mig selv i weekenderne, skal jeg i hverdagene fylde noget på udover mit arbejde. Hvordan og hvorledes ved jeg endnu ikke helt, men jeg vil til at gøre lidt mere ud af madlavningen og bagningen. Så indtil videre er mine kollegaer blevet fodret med havregrynssnitter med appelsinglasur og vancouverkager og skraldespanden er blevet fodret med velkogte klejner (og jeg skal ALDRIG mere koge klejner, fy for den det var en led og kvalmende oplevelse, hele huset stank og klejnerne var stort set uspiselige!).

Nå men vancouverkagerne blev ikke dårlige og jeg skal helt sikkert lave en portion som jeg skal have med til familien i julen. Og her er så opskriften
Vancouverkager (ca. 60 stk.)
125 g smør
125 g sukker
80 g kokosmel
100 g brun farin
100 g hvedemel
80 g havregryn
1 æg
1/2 tsk natron
2 tsk vanillesukker
lidt salt
Smør og sukker røres blødt hvorefter de øvrige ingredienser røres i. Slut af med at ælte ægget i. Tril dejen i små kugler på størrelse med valnødder. Kuglerne trykkes flade med en gaffel og bages ved 200 grader i ca. 10 minutter.
De næste kager jeg skal have gang i bliver nok ingefærkager! Så må jeg se hvordan de bliver!

Man må jo selv være aktiv når man ikke sådan lige kan finde julehumøret frem!

2009-12-03T16:07:00.001+01:00

Et lille knæk eller to....

2009-12-01T21:16:00.005+01:00

det skal der til!
Åh hvor jeg, ih hvor jeg, uh hvor jeg vil...

Jo tak sange har jeg stadig på hovedet. Men ikke ret længe ad gangen. Og nogen fordele skal der vel være når man er helt rundtosset af arbejdstanker!
Og så må det være nok for denne gang. I det mindste har jeg ytret et kvæk og det kan man jo også have brug for ind i mellem!

PS. Var der andre der så Krumme i dag? Og hvorfor sang han ikke Krummesangen*, som jeg pudsigt nok havde på hovedet forleden dag?

*"Det er svært at være 11 år,
der så meget, som man ikke forstår.
Hvorfor går alle voksne rundt og ser ud som om alting gør oooondt!
[...] (forkortet af redaktøren!)

Koncerter

2009-11-19T12:28:00.002+01:00

Det blev til et par koncerter i sidste uge. En med Nephew og en med Love Shop. Begge dejlige koncerter og selvom Nephew står mit hjerte nærmest, så sparkede Love Shop røv på Train i Århus. Og så vupti kommer der en dejlig artikel i mit fagblad.
Læs den her!
Det var bare lige det jeg ville fortælle, hej!

...

2009-11-18T23:15:00.000+01:00

Just a perfect day

2009-11-02T22:46:00.004+01:00

Ja altså hvis man ser bort fra at jeg vågnede op med et mareridt... (hvor mærkeligt, at man kæmper så sej en kamp for at komme ud af de lidt for levende og sejlivede drømme?)

Ikke desto mindre har det været en perfekt dag. Jeg stod op og var ude at gå min sædvanlige mandag formiddags tur sammen med en kollega. Så hjem og smække dej sammen til boller. Fik mig et dejligt varmt bad og så lige ordnet lidt vasketøj og støvsuget inden jeg kunne lægge mig på sofaen i et par timer med en dejlig varm kop the og et par børnebøger.

Hvor er det fantastisk og luksuriøst med så meget afslapning på en normalt kedelig mandag!

Nu er det ved at være gå-i-seng-tid, så krydser jeg fingre for at natten bliver ligeså perfekt og afslappende som dagen har været!

Men først...

2009-10-30T21:27:00.004+01:00

Fascinerende...
Gad vide om det syngende hus skal på scenen???

Nu varer det ikke længe...

2009-10-26T22:16:00.002+01:00

Misundelse

2009-10-13T20:13:00.005+02:00

Misundelse er en rigtig skidt ting, det ved jeg! Ikke desto mindre må jeg tilstå, at jeg lider en smule af den følelse. Her snakker jeg ikke om den slags, der kommer, når man ser en af vennerne har fået et par lækre støvler eller hører om en anden af vennernes ferie eller noget i den stil. Nej det er i højere grad en misundelse, som jeg tror rigtig mange egentlig godt kan forstå jeg har, men der er sgu bare ikke rigtig noget at gøre ved det.

Det er en følelse der opstår når min anden familie (den primære familie er familien Kolding, den anden familie er familien Skanderborg, bare så det er på plads) får deres datter på besøg og mor Birgit skal forkæle sin datter. Det er en følelse, der opstår, når en af mine kollegaer fortæller, at hun skal på shopping og frokosttur med hendes voksne datter, helt uden mand eller børnebørn. Og det er en følelse, der opstår, når jeg hører om min kusines og hendes døtres hyggeaftener.

Jeg bliver grøn af misundelse, hvis jeg skal være ærlig. Ikke på selve deres familierelationer, det er da superdejligt at høre om. Nej misundelsen bunder i, at jeg aldrig kan få samme forhold til min mor, fordi hun er væk. Selvom man vænner sig til, at livet er, som det er uden en mor, så bliver man ofte overvældet af savn. Når andre så (venner, kollegaer eller familiemedlemmer), fortæller om den omsorg og hygge de har, så sker det indimellem, at jeg bliver misundelig. Sådan er det med mellemrum og sådan er det lige nu.

Misundelsen hænger helt sikkert sammen med, at det i morgen er 8 år siden, at min mor døde og dødsdagen berører mig meget mere end jeg egentlig har været bevidst om. I hvert fald har mine drømme, ud over at indbefatte meget skræmmende scenarier om min masterfahandling, båret præg af netop hende og hendes sygdom.

Det betyder rigtig meget for mig, at hun ikke er her mere og at de sidste 2 ½ år af min tid sammen med hende har været præget af så megen sygdom og bekymringer. Hvis jeg dykker dybt ned i min hukommelse, kan jeg selvfølgelig godt huske de gode stunder, vi har haft sammen, dem som andre mødre og døtre har, men mest af alt synes de overskygget af et enormt langt sygdomsforløb.

"Man lærer at leve med det" blev jeg og en kollega, der meget pludseligt mistede sin mor, enige om. Men det er ikke ensbetydende med, at jeg ikke savner min mor, at jeg ikke misunder andre deres mor/datter ture og at der bare ikke er noget forhold, der kan erstatte dette.

Alligevel (eller måske netop derfor!) er det så dejligt, at man har sin dejlige familien Kolding, en super far, en familien Skanderborg, de bedste venner og en bunke gode kollegaer, både tidligere og nuværende :o)

Snøft

2009-10-07T17:37:00.006+02:00

Det er jo bare fantastisk dejligt at få blomster, især når det er fra de gamle (læg mærke til at gamle er uden anførselstegn) kollegaer i Skanderborg. De pryder (altså blomsterne ikke de gamle) mit hjem og får mig til at tænke på de morsomme og (til tider) geschæftige stunder jeg havde dengang i Skanderborg. Og så har de (altså de gamle) givet mig titlen Louise Buus, MCYC (Master of Children and Youth Culture)! Fantastisk! Så kan man kun knibe en bette tåre!

Fejringen

2009-10-06T22:41:00.011+02:00

En klipning
En stor grøn kage til kollegaerne på arbejde
3 timers arbejde på min fridag
Varme på radiatorerne i casa del rækkehus (ja ja det er store ting)
Hjemmelavede pandekager med fyld
Marabou til 2 x fedmeprogrammer (fantastisk at man kan nå at se først et på DR og derefter zappe videre til et på TV3 samtidig med at man kan proppe sig med chokolade)
Nyt layout på bloggen (ja det er lyserødt!)

Antiklimaks hedder det vist!

Godt man kan fejre det med det bedste af det bedste... lidt teflon-underholdning foran computeren!

Landsmøde

2009-09-28T18:50:00.006+02:00

Så er landsmødet i min fagforening overstået. Det var mest af alt supergodt, kun et indlæg levede ikke rigtig op til forventningerne. Og dertil kommer så alle de resterende 3 foredrag og teatertruppen ACT, der endnu engang leverede stof til eftertanke i forhold til arbejdspladsen og hvordan man fungerer og reagerer i samspil med kollegaer. Og så lige en gang gruppearbejde, der satte gang i talentudviklingen på arbejdspladsen.

To helt igennem fantastiske ting vil jeg dog fremhæve jeg fik med mig hjem fra dette landsmøde, der altså handlede om at udvikle sidst talent, både det faglige talent og det enestående luksustalent, som vi så er nogen, der besidder.

Det talent jeg forsøgte at få mine kollegaer til at udvikle på , mente de ikke lige skulle udvikles på landsmødet. Hrmpf! Det handler om min fløjten, som jeg tror, jeg kunne komme rigtig langt med, hvis altså jeg øvede de 10.000 timer de kloge hoveder, der holdte foredragene, sagde man skulle bruge på at talentudvikle. Det er mange timer, men når nu man har et talent... Kollegaerne og jeg blev dog enige om, at jeg skal arbejde videre med min fløjten. Vi blev sågar enige om, at der kunne være rigtig mange gode fremtidsperspektiver i at udvikle denne såkaldte "mundfløjte". Så kære venner, kollegaer og familie, nu kommer der endnu flere begavede og smukke fløjtetoner fra min mund i fremtiden. Det gælder udviklingen, så glæd jer!

Den anden ting jeg fik med mig hjem er faktisk min kollegas Mariannes fortjeneste. Vi sad i bilen på vej hjem fra landsmødet og diskuterede vores forskellige arbejdsmetoder i forhold til at få lavet ting og så ud af ingenting (i hvert fald var jeg så træt og udmattet, at jeg kun fik sidste del med) fastslog Marianne nemlig, at hovedrengøring er at rense ører, YES! Jeg gør så rent faktisk også hovedrent. Fantastisk... Tak for det Marianne!

Jo de er tilbage...

2009-09-21T21:26:00.004+02:00

Et sprudlende udvalg af forskellige sange inde i mit hoved. I dag blev det til:

Hil dig frelser og forsoner
Nu har vi altså jul igen
Mit navn er Magnus Tagmus

Og selvfølgelig en julesang mere, som jeg pt ikke kan huske og en eller anden Johnny Reimar sang. Og så var det dagen, hvor den "gode" gamle kending med Shu-Bi-Dua Nappa og Nylon vendte tilbage! Tak for det!!!

Jeg kan kun have ondt af de stakler der tilbringer hele deres dag i nærheden af mig.

Af hjertet undskyld!

Et stykke historie

2009-09-19T19:10:00.005+02:00

I torsdags mødte jeg sent og benyttede formiddagen til at rydde lidt op i mine gemmer. Det har jeg gjort mange gange før, så der var ikke så mange overraskelser. Ikke desto mindre fik jeg rodet et af mine værelser godt til. Og så fandt jeg et billede, som jeg godt vidste jeg havde men som viser et fantastisk stykke historie (eller måske ikke så fantastisk men det er i hvert fald ca. 20 år siden det er taget og dermed historisk). Jo det er mig på billedet og jeg er vel omkring 12 år gammel.

Læg mærke til følgende:

Elastikken i håret. Helt igennem fantastisk med den der megastore elastik lige ovenpå hovedet.
Bros plakaten i baggrunden. Jep jeg var fan...
Nederst på væggen til højre et rigtig fint skilt jeg selv har lavet, hvorpå der står FLOT (jo jo, ingen grund til at være beskeden med ens skiltemageri)
Et udklip (sikkert fra bladet MIX) med Michael Jackson og jeg tror ovenikøbet han er halvmørk på billedet
En tegning jeg selv har tegnet af en pige. Det ligner at jeg har tegnet af, mest fordi jeg aldrig har været supergod til at tegne tegneserieagtige figurer. Det helt store hit at tegne på det tidspunkt (eller måske et par år senere) var ham gutten fra 7 up reklamerne Fido Dido og ham kunne jeg klare
Endnu et hjemmelavet skilt, hvorpå der står SKRID. Enhver (kommende) teenager med respekt for sig selv havde et skilt, hvor man gjorde klart at dette var vedkommendes enemærker. Læg mærke til at at der udover SKRID kan ses noget andet kridskrads. Højst sandsynligt har der stået diverse advarsler og trusler i tilfælde af, at man alligevel bevægede sig ind på mine enemærker
Det øverste billede har jeg rigtig svært ved at se helt præcist hvem forestiller. Jeg vil umiddelbart tro, at det kan være enten Patrick Swayze eller Michael Bolton (ja det er lidt mærkeligt, for de ligner jo ikke rigtig hinanden, men billedet er lidt forvrænget), da jeg selvfølgelig var vild med begge (det med Michael Bolton var MEGET kortvarigt!), men jeg er meget i tvivl???

Billedet er taget 1-2 år inden min konfirmation. Der havde jeg tillagt mig en dejlig permanent på et noget længere hår. Elastikken var der dog stadig!

Man må ikke spise is på biblioteket

2009-09-17T15:23:00.003+02:00

2 drenge går ind i aktivitetsrummet på børnebiblioteket i Horsens. Min kollega følger efter dem og siger at de ikke må spise is her. Hvorfor siger den ene og slår ud med armen og taber derfor isen ned på den pude han sidder på...
De fik dog lov at spise dem færdig siddende på en stol ved et bord!

Hmmm

2009-09-16T19:36:00.008+02:00

Turistbus set på kanalrundfart i Berlin i sommers.

Frustrationer

2009-09-07T22:30:00.004+02:00

Jeg vågner op og er fuldstændig stiv i nakken. Ligger forkert på hovedpuden og skal under dynen for at få varmen i nakken, så jeg kan få gang i blodomløbet. Og når jeg så kommer op og i bad, virker det egentlig meget fint... lige indtil jeg kommer på arbejde og kommer i kontakt med andre mennesker. For så mærker jeg den superkorte lunte jeg har. Jeg er tvær og kort for hovedet og så har jeg ondt i nakken. Om natten drømmer jeg mærkelige ting. Som forleden hvor jeg og en gammel skoleveninde, jeg ikke rigtig har kontakt til mere, afleverede en skriftlig opgave i at føre værtshus??? Til en anden gammel skoleveninde, som jeg overhovedet ingen kontakt har til mere. Men hun var en bestemt dame dengang (og sikkert også i dag) og rettelserne fra hendes hånd bar da også præg af en utilfredshed over min opgave: "Sjusket og slap" stod der på min. Jeg tror jeg i virkeligheden er mere bekymret for min masterafhandling, end jeg egentlig har villet indrømme over for mig selv. Folk spørger og spørger og jeg har intet svar. Jeg tror den går igennem og jeg håber det går nogenlunde med den. Men for søren hvor trænger jeg til at sove og ikke bekymre mig. Jeg troede livet ville blive så let og overkommeligt når bare opgaven var væk, men den er ikke væk før den er færdigbedømt og før jeg har fået den vist til kollegaer, både tidligere og nuværende! ØV!

Revolutionary road

2009-09-04T21:29:00.002+02:00

I et stykke tid havde jeg haft filmen revolutionary road liggende. Jeg gad ikke rigtig se den. Jeg er ikke helt vild med Leonardo DiCaprio og forfilmen så noget trist og "topersonerstalefilmsagtig" (dejligt selvopfundet ord, der betyder at man skal følge med hele tiden for at få alle ordene med og det er sgu meget forlangt af mig for tiden) ud. Men afleveringsdatoen nærmede sig og det er jo ikke alverdens spændende der kommer i TV. Den var faktisk rigtig god. Med langt mere action end jeg troede. Altså ikke action i Rambo-stilen, men i forhold til følelsesspektret og i forhold til skuespillet i filmen.

Det er 1950'erne. Frank og April er kørt fast i deres liv. De har to børn og Frank arbejder i det samme firma som hans far gjorde uden at have nogen glæde ved arbejdet. De har det perfekte lille hus (som i europæisk forstand er en kæmpe villa!) og vennerne betegner ægteparret, som det perfekte par. Efter et voldsomt skænderi foreslår April, at Frank siger sit arbejde op og at de sælger huset og flytter til Paris. Men det dæmmer op for et sandt register af følsomme op- og nedture i forholdet.
Jeg må sige at jeg blev fanget ind i filmen og man bliver berørt at især Aprils liv og hendes savn over det liv hende og Frank drømte om da de var nyforelskede. Men Cate Winslet spiller nu stort set også altid fantastisk.
Revolutionary road på IMDb

Pissemeget øv!

2009-09-02T21:11:00.006+02:00

Ja jeg er sgu skuffet. Efterhånden havde jeg vænnet mig til navnet pissegratis.dk og så sidder der nogen kedelige og korrekte bibliotekarer og mener det er for vulgært eller for bandeordsagtigt (eller hvad ved jeg) til børnebibliotekerne og ungerne. Jeg kunne li' det, faktisk rigtig meget og man får sådan en dejlig lyst til at fortsætte sprogstrømmen: Jeg er pissevild med navnet pissegratis og jeg tror ungerne synes det er et pissefedt navn. Men det bliver ikke til noget nu. PIS!

Nå men nu er der andre navne i spil. Navnene er shyy.dk, styrvolt.dk, agurk.dk, kifungo.dk og pallesgavebod.dk. Ingen af navnene er supergo'e synes jeg, i hvert fald ikke ligeså gode som pissegratis.dk. Shyy.dk irriterer mig, mest fordi det ikke er stavet rigigt og fordi det spiller på en af de styggeste fordomme i bibliotekerne, nemlig at man skal være stille og den vil jeg frygtelig gerne af med. Agurk.dk er bare mærkelig. Jeg kom til at tænke på, at det et site tomatavlere har opkøbt for at irriterer agurkeavlere. Styrvolt.dk tror jeg ikke på, at nogen i målgruppen ved hvad er og så husker man ikke navnet. Da jeg skulle gengive de nye navne, der er i spil for mine kollegaer kunne jeg godt huske, at der var noget funkingo.dk eller kidungo.dk eller hvad det nu var... nååååeh kifungo.dk??? Nej det holder ikke, at man ikke kan huske navnet på det site, man skal bruge. Pallesgavebod.dk er det der minder mest om pissegratis.dk (fordi pallesgavebod er pissegratis!) og derfor det eneste jeg mener, der reelt kan bruges... det er sjovt og tilpas skørt og så er det Anders Morgenthaler, der har fundet på det, hvorfor jeg tror mere på det end på nogen af de andre navne. Beklager jeg er så sortsynet (nej det er løgn, jeg er pissepositiv og er helt vild for at komme i gang med det nye site uanset navnet), men jeg tror det er godt med provokationer på bibliotekerne. Men i sidste ende bør børnene vel høres, det er jo dem, der skal bruge sitet og uanset hvad, er det vel indholdet, der er det væsentligste. Så må vi bare håbe på at de kan finde ind til det!

Se mere om de udvalgte navne
Debatten om pissegratis.dk

En tilføjelse...

2009-08-28T16:21:00.002+02:00

Jeg fik vist ikke fortalt at én af grundene til, at jeg heller ikke kan sove er, at jeg har fået sangen "Rule Brittania" på hovedet. Og der sidder den simpelthen bare så godt fast, at den generer for alle de muligheder jeg har for en afslappet hvile. Jeg vågner med den røvsyge sang på hovedet om morgenen!!! Og jeg er sikker på, det er fordi den kører på en eller anden reklame i øjeblikket, men jeg aner ikke hvilken og hvis jeg skulle finde ud af det ville jeg aldrig nogensinde bruge penge på det lort de reklamere for. Basta! Lortesang!

Snooork

2009-08-27T19:15:00.003+02:00

Ja hvis bare det var så vel, men nej i nat lå jeg vågen i hvert fald indtil omkring kl. 03.00! Og hvorfor så det? Ja for det var sgu i hvert fald ikke det værd! Jeg havde været til inspirationsaften i forbindelse med et projekt på mit arbejde og da jeg så kom hjem, var jeg faktisk klog nok til at tænke, at det på trods af træthed ikke var supersmart at hoppe i seng ovenpå sådan en omgang. Jeg havde brug for et filter, inden jeg skulle sove. Som filter brugte jeg en sindssygt dårlig film. Jeg så den til ende helt uden at falde i søvn og omkring kl. 23.30 slæbte jeg mig op i seng. Jeg faldt i søvn stort set med det samme men vågnede brat en halv time senere. Og så lå jeg ellers der og spekulerede på mit arbejde. Fantastisk!

Problemet er, at jeg i ovennævnte projektet skal overveje, hvad det er, der er så unikt ved børnebibliotekarer i deres arbejde med børn og det er bare ikke så ligetil at svare konkret på. Så jeg lå og spekulerede og spekulerede, vendte og drejede mig og vendte dynen, spekulerede lidt mere og vendte dynen igen og på et tidspunkt gik det op for mig, at det her absolut ikke var holdbart, hvis jeg skulle fungere nogenlunde den efterfølgende dag. Jeg stod op og fik noget vand, hoppede lidt rundt, fik rystet dynen og så i seng igen. Og jo tak jeg faldt i søvn, men en kende for sent, for der var ingen sammenhæng i dagen i dag. Jeg skulle være blevet hjemme, men det var jo ikke fordi jeg var syg... bare en anelse touchy, irritabel og følsom. Og så ved alle, der kender mig bare en bette smule, at jeg er "fantastisk" at arbejde sammen med... Nå nej det gælder om at holde afstand, ikke grine, ikke råbe, ikke sige noget der er sjovt eller give udtryk for at man ikke forstår hvad jeg prøver at sige... Med andre ord: HOLD DIG VÆK!

Og det værste af det hele var at jeg absolut intet fik ud af at ligge der og spekulere, for man tænker overhovedet ikke rationelt og det er ikke meget man husker dagen efter, når man ligger der febrilsk på at fortrænge alle mulige arbejdstanker, fordi man bare vil sove. Og som en af mine kollegaer skrev på FB, så får jeg ikke noget for at tage overarbejde om natten! ØV!

Jeg ved, at min dag (i fald jeg får sovet godt i nat) i morgen bliver helt anderledes overskudsagtig, men i dag har jeg været flosset og ikke troet på mig selv og det er ikke konstruktivt for mig eller mine kollegaer! Så hep: En ny bedre dag truer (forhåbentlig!)!

Uha

2009-08-24T15:30:00.003+02:00

Her i weekenden havde jeg besøg af nogle gode venner. Vi fik rigtig dejlig mad og lidt rigeligt at drikke og så blev der ellers sludret til den store guldmedalje. På et tidspunkt kom vi til at snakke om forskellige drømme og jeg fortalte om min ekstremt skræmmende drøm, hvor der går en mand rundt i huset og hvor jeg kæmper for at vågne. Når jeg så endelig vågner er jeg skræmt fra vid og sans og må krybe godt under dynen! Drømmen har jeg haft 3-4 gange og den har virkelig sat sig sine spor. Min veninde spurgte, om jeg var sikker på det var en mand, hvilket jeg måtte svare nej til, for jeg har rent faktisk kun i drømmen fornemmet, at der var nogen i huset, jeg har ikke set nogen. Det jeg blev rådet til, var at næste gang jeg havde drømmen, skulle jeg opsøge vedkommende, for det kunne meget vel tænkes at være en jeg kender og som ikke vil mig det ondt i drømmen. Hmmm det lyder jo meget fornuftigt og det sker da rent faktisk, at man kan styre sine egne drømme. Problemet blev så bare, at da jeg skulle i seng søndag, blev jeg så bekymret for om jeg skulle rode mig ud i drømmen i løbet af natten, at jeg havde meget svært ved at falde i søvn. Øv.... Men drømmen blev væk og forhåbentlig kommer den ikke tilbage, men rådet skal da prøves af, hvis det sker... og jeg tør!

Det er surt

2009-08-17T19:17:00.004+02:00

at starte første dag efter ferien med 4 møder, at have taget på fordi man har holdt ferie, at ens søster har planlagt fødselsdag som man ikke kan deltage i, ikke at have nok penge på kontoen fordi man har alt for mange faste udgifter, at det regner, at skulle op og med toget meget tidligt og lidt for ofte at skulle være alene med alle de mærkelige og triste tanker man har i hovedet.

Til gengæld er det ret fedt at
have 4 møder når de går godt, at have taget på i ferien fordi man har hygget med dejlig mad og drikke sammen med venner og familie, at man skal på landsmøde sammen med nogle gode kollegaer, at have et casa del rækkehus som man er glad for, at sidde indenfor og høre regnen slå mod ruden, at skulle på filmfestival i Odense og ikke mindst at have muligheden for at holde alle de mærkelige tanker man har hovedet for sig selv, så man ikke bliver stemplet som sindssyg.

I grunden kan man vende selv de dårligste tanker og hændelser til noget godt, problemet er bare at man ikke altid har overskuddet til det og hvad gør man så? Ja forhåbentlig hjælper dette lille indlæg på mit humør!

Ferie

2009-08-11T20:51:00.003+02:00

Der er gået al for lang tid, så hvad har jeg nu på hjertet udover at være træt... Ja jo jeg har da endnu lidt ferie tilbage, som indtil videre er brugt på et bette besøg hos familien Kolding, der havde lejet en lejlighed i Berlin, besøg hos veninde i Århus, besøg af en anden veninde fra Nørresundby, besøg i Skanderborg hos tidligere kollega, besøg af yndlingsniecerne, besøg i Kolding hos faderen sammen med yndlingsniecerne, besøg af søsteren, besøg i Skanderborg til en gang endagsfestival hos tidligere kollega sammen med søsteren, mere besøg af søsteren, besøg af faderen og nu lige en lille ensom stund i casa del rækkehus inden besøg af søsterens veninde (og min!) på torsdag... Så er det vel iorden at være bare lidt træt!

Nå jo og så fik jeg da set Harry Potter og Halvblodsprinsen, som er langt bedre end filmatiseringen af Fønixordenen, jeg fik set Peter Pedal på nye eventyr, som jeg nikkede og snorkede mig igennem lige indtil den yngste yndlingsniece vækkede mig med en kæmpemæssig fjært, jeg fik gemt mig under min trappe i alletiders voldsomme tordenvejr, der var lige op over, men følte mig dog så tryg at jeg for¨måede at nikke og snorke mens jeg sad der, jeg fik spillet lige op i pool med veninden fra Århus (og det er dæleme længe siden jeg har spillet), jeg fik hørt Nephew på Skanderborg og troede, at jeg lige pludselig ikke kunne høre mere, fordi de spillede så højt, at jeg ikke kunne høre hvad der blev sunget (men ellers en god koncert!), jeg har været i svømmehallen med 2 stks yndlingsniecer og alle overlevede (i hvert fald os tre), jeg tog toget alene til Berlin (og tro mig det er virkelig en bedrift for mig at rejse til udlandet alene, selvom det kun er Tyskerlandet), jeg fik malet lofter og av av man bliver træt i armen af det, selvom jeg dybt dybt inde i den gemmer på en muskel hvis lige aldrig er set og så har jeg ædt og ædt og drukket så musklen på maven har formeret sig, så mit bælte ikke længere kan spændes som det plejer... Det er sgu da noget af nogle bedrifter!

Fik jeg nævnt, at jeg fik afleveret min masterafhandling? Jeg drømte dog, at jeg fik alle 4 kopier af den tilbage med posten, nu med rettelser i og uden karakter!!! Og jeg kan ikke andet end at vente og vente på, at den forhåbentlig på et tidspunkt bliver godkendt, så jeg kan kalde mig selv Master i Børne- og ungdomskultur!

Slut prut finale og lidt snorken, lidt nikken og savlen!

Så langt...

2009-06-14T11:12:00.004+02:00

Mine teoriafsnit er skrevet. Det tog lang tid, rigtig lang tid og endnu skal de jo rettes yderligere og passes til for at få vrøvlet væk. Og det bliver svært.

De teoretiske afsnit tager udgangspunkt i Colin Heywood og Phillipe Ariès med en gannemgang af barndommen historisk, for at få et grundlag for hvordan synet på barnet har været fra middelalderen i den vestlige verden. Herefter kommer et afsnit om børnekulturen med særlig henblik på børns legekultur. Her tager jeg udgangspunkt i Flemming Mouritsen og Carsten Jessen, som begge beskæftiger sig meget med dette emne. Med Flemming Mouritsens bog Legekultur får jeg hold på hvad leg er, hvordan legen kan karakteriseres og ikke mindst hvorfor børn leger og med Carsten Jessen og Børn, leg og computerspil får jeg fokus på den leg især drenge har omkring computerspil. Herefter kommer et afsnit om børns uformelle læring afledt af legen. Her tager jeg igen udgangspunkt i de 2 herrrer Mouritsen og Jessen. Tilsidst redegør jeg for forskellen på børns egne steder og steder lavet af voksne for børn, med hovedfokus på børnebiblioteket.

Og nu er jeg så i gang med at analysere 2 interviews, jeg har lavet med henholdsvis 3 drenge og 2 piger, der ofte bruger Horsens Bibliotek med udgangspunkt i deres leg og uformelle læring på børnebiblioteket. Sjovt og spændende, men også rigtig hårdt. Jeg glæder mig som en sindssyg til at blive færdig, så jeg kan give mig selv den perfekte fødselsdagsgave d. 3. juli, nemlig at få afleveret min færdige opgave!

Selvopmuntring, når den er bedst!

2009-06-13T18:00:00.002+02:00

Er du sur og trist og træt af din opgave, så klap i hænderne (klap - klap)

Er du sur og trist og træt af din opgave, så klap i hænderne (klap- klap)

Er du sur og trist af opgaven min ven

Skal du snart bli' glad igen

Er du sur og trist så klap i hænderne!*

*Kan også bruges som hjælp til venner (Stinne!)

Så er det startet!

2009-06-05T08:45:00.003+02:00

Det er ekstremt enerverende kun at opholde sig med sig selv hele dagen og have fokus på en pissetræls opgave. Og jo, den er pissetræls, også spændende og oplysende, men helt sikkert en opgave, der skal overståes. Jeg fedter rundt herhjemme og det meste motion jeg får er den løben op og ned af trappen for at tisse af efter al den the jeg hælder indenbords. Jeg prøver, da på at komme i motionscenter et par gange om ugen for at få raset ud og blive svedt igennem, men det er ikke mange jeg snakker med der og afbøder ikke rigtig for at det kun er mig selv og mit mærkelige hoved, jeg er sammen med! Det går i høj grad ud over min kære søster, som jeg bruger som sparring og gennemlæser. Hun er en kanonhjælp og go' til at få strammet op i opgaven og gi' mig lidt selvtillid, når jeg synes, jeg gøjler for meget rundt. Og det gør jeg rigtig meget i. Går frem og tilbage i huset, åbner døren ud til, kigger ud og daffer lidt rundt, sætter mig ind igen og kigger lidt på Facebook, nej der er ikke nogen, der har skrevet noget nyt siden jeg var forbi 3 minutter forinden. Tjekker min private mail, nej der er ingen der har skrevet siden sidst (for en time siden), hvilket i og for sig ikke er anderledes end det plejer at være eftersom de eneste mails der stort set kommer ind er fra Årstiderne og Nettorvet... 2 gange om dagen tjekker jeg min arbejdsmail, højdepunktet på dagen, for der kommer mails, men det har nu som regel en skuffende virkning eftersom det heller ikke er så spændende. Får skrevet lidt mere på hvad jeg nu er i gang med og kigger endnu engang på Facebook. Ringer til min far, der ikke tager telefonen. Pis! Ringer 4-6 gange mere i løbet af den næste halve time. Når han så ringer tilbage senere for at høre, hvad jeg ville, er jeg tvær og irritabel, for nu er jeg godt i gang med at skrive og vil ikke forstyrres. Og hvorfor tog han ikke telefonen, når jeg nu ringede. Tjekker Facebook igen og forstyrrer søsteren over chatten (hvilket også sker flere gang om dagen) og ringer sammen med hende, når hun skal med toget hjem. Ind i mellem ryger der noget madlignende føde ind. Der kommer ikke noget i TV om aftenen, som jeg rigtig gider at se, så jeg sidder bare og glor ud i luften, ind imellem jeg kigger lidt på opgaven, inden jeg går i seng omkring kl. 22.30. Vågner på slaget 6.00, sover lidt videre og står op omkring kl. 7-8 tiden og en ny dag truer. Gudske tak og lov for at Britta gad underholde mig igår. Jeg er ikke helt sikker på, hvad konsekvensen bliver, hvis bare jeg skal være sammen med mig selv!

I øvrigt mener jeg

2009-06-04T10:39:00.001+02:00

at det er pissetræls at være så vild med smør, når det nu feder så meget...
Det er en ommer!

Læsningen!

2009-05-27T16:10:00.006+02:00

Mange mærkelige oplysninger støder man ind i, når man er i gang med at læse, så meget som jeg gør. I (de to læsere der er tilbage!) ved formodentlig godt, at man kan blive påvirket af det man læser, men jeg må sige, at det er først gang, jeg har været ude for at få så røde ører og blive nærmest forarget over det jeg læser. Det er altså ikke lige mig at blive forarget!

Da jeg var i gang med tidligere nævnte Ariès, kom jeg til afsnittet om børn og seksualitet. Det spiller en væsentlig rolle for børn og deres opdragelse, fordi man så anderledes på børn end man gør i dag. Jeg var godt klar over at den disciplinering der skete af børn især efter slutningen af 1700-tallet i forhold til seksualiteten var hård og grov. Kellogg (ja manden bag Kelloggs cornflakes) var så puritansk mht sex at han var direkte i mod det. Han gik simpelthen ind for sexuel afholdenhed. Ham og hans kone havde aldrig haft sex, men til gengæld havde de adopteret omkring 40 børn. Disse blev strengt opdraget og jeg tør dårligt forestille mig, hvad der skete med dem, hvis de blev grebet med hænderne under dynen...

Nå tilbage til Ariès. I afsnittet fortælles om den lille prins Ludvig XIII af Frankrig, om hvem der blev lavet udførlig dagbog af hans læge. Derfor får man et voldsomt indblik i opdragelsen af ham og ikke mindst et indblik i hans opførsel. Og fordi man på dette tidspunkt i slutningen af 1600-tallet og starten af 1700-tallet mente at børn intet tog til sig af umoralske eskapader og lignende kunne man opføre sig med dem som man ville:

"Da man havde klædt ham af og Madame også [hans søster] blev de lagt nøgne i sengen sammen med kongen, og der kyssede de hinanden, pludrede og var til stor glæde for kongen. Kongen spurgte ham "Min søn, hvor er pakken til infantinden?" Han viste den frem og sagde:"Der er ikke noget ben i den, far." Senere, da den havde rejst sig lidt: "Nu er der ben i den - det er der af og til."

Ariés: Barndommens historie, side 126

I ovenstående stykke var han 3 år gammel!

Mange andre passager af de mere yddybende af slagsen er nævnt , men dem vil jeg forskåne jer for. Men man holdt op med at pille på Ludvig XIII, da han var 5-6 år gammel til gengæld begyndte han i stedet at pille på tjenerinderne og ammerne. Skamløs læsning, men som Ariès skriver, man vidste ikke bedre.
De var jo bare børn!

Pissegratis

2009-05-26T16:46:00.003+02:00

Copenhagen Bombay har fået til opgave sammen med børnebibliotekerne at udtænke og lave et nyt site til børn og unge. Og Copenhagen Bombay kan det børnebibliotekerne ikke kan. De kan provokere, vende tingene på hovedet og mest af alt så ved de hvad børn i alderen 8-12 år vil have. Det ved børnebibliotekarerne også, i hvert fald når det det drejer sig om den stadig mindre gruppe af børn, der bruger bibliotekerne. Men vil vi have fat på masserne, skal vi lytte lidt til hvad Copenhagen Bombay siger. Og jeg tror vitterligt, de ved hvad de har med at gøre. Udover at have udtænkt figurerne fra Morgenhår har de en bred vifte af idéer og film bag sig.

Kritikken på seminaret af navnet pissegratis. dk var udtalt blandt mange børnebibliotekarer. "Hvad hvis nu Pissegratis viser sig at være en omgang "knæhøj karse" eller "bred ymer" og er totalt outdatet om et par år?". Ja hvad så??? Jeg mener helt klart, at børnebibliotekerner i alt for lang tid har satset så meget på at heltidssikre langt i fremtiden, at det netop er outdatet fordi man ikke følger op. Det er ikke pissefedt at komme på et bibliotek med møbler, som godtnok har kostet en formue for 20 år siden, men nu ligner lort eller til reoler stopfulde af bøger, der har en forside og indhold der svarer til tiden først i 90'erne. Ungerne er sgu ikke de samme og det skal vi tage højde for. Så drop det og brug krudtet på nutiden og nutidens børn og unge og lad os se hvordan ungerne tager i mod et site der hedder pissegratis.dk.

Det var bare min mening!

Så skete det!

2009-05-25T08:52:00.002+02:00

Efter at have læst Barndommens Historie af Philippe Ariès færdig igår, tog jeg det sådan rimeligt afslappet. Det var ikke en bog der åbnede mine øjne totalt i forhold til min opgave, men altså der var da ingen grund til stresss, som jeg også påpegede overfor min veninde, der ringede i går eftermiddags for at høre, hvordan det gik. "Det går fint, jeg er helt rolig, jeg når det" oig sagt med overbevisende stemme oveni købet.

I går aftes kom jeg så i tanke om at jeg havde taget en masse kopier omhandlende børnebiblioteket. Dem fandt jeg frem og så sad jeg ellers og læste, tog noter og tænkte til jeg gik i seng kl. 24.30, alt alt for sent, for jeg var virkelig blevet træt. Da jeg så kom i seng, var det at det skete. Jeg blev stresset. Nøj hvor blev jeg stresset. Hvordan fanden skal man få skrevet en opgave, man ikke ved, hvordan man skal skrive og hvordan skal man få læst til en opgave, hvor teorien ikke er åbenlys! Alt roder rundt i mit hoved nu. Jeg føler mig helt fra snøvsen. Lige om lidt har jeg 2 ugers fri til at skrive og det stresser da absolut ikke mindre at tænke på, at der så skal arbejdes igennem med hvad jeg nu lige finder på at opgaven skal handle om. De fleste nok sige at så galt er det ikke, når man har en arbejdstitel og problemformulering. Men de ligger bare ikke lige lige til højrefoden eller også gør de, men jeg har alle dage været en røvsyg fodboldspiller.

Problemformuleringen lyder sådan nogenlunde:
Jeg ønsker at belyse hvordan børn benytter børnebiblioteket for derigennem at karakterisere og problematisere deres leg og uformelle læreprocesser på stedet.

Så har jeg læst en masse om barnets historie og for at se børnekulturen i et historisk kulturelt lys. Jeg har læst om børnebiblioteker for at finde ud af, hvordan de steder benyttes af børn og hvordan voksne gerne vil have at de benyttes. Jeg har læst om børns tilgang til steder lavet af voksne og om de steder de selv finder/laver. Og så er jeg i gang med at læse om praksisfællesskaber i håbet om, at det kan bruges i forhold til børns ophold på børnebiblioteket. Derefter skal jeg i gang med en af de personer, jeg finder rigtig inspirerende at læse, nemlig Carsten Jessen, som ved en masse om børns spilkultur og deres uformelle læring i forbindelse med spil. Og så har jeg selvfølgelig mine interviews med henholdsvis 3 drenge i 12-13 års alderen og 2 piger i samme alder.

Ahhhh, det hjalp allerede at få skrevet det ned....

Men nu vil jeg ud at træne så jeg kan få svedt nogle af alle frustrationerne ud. Så hjem og læse noget mere om praksisfællesskaber og så må jeg hellere få skrevet til min vejleder for at høre hvad hun siger. Og så venter der lige en aftenvagt og i morgen et seminar om Pissegratis.dk

Film

2009-05-18T12:57:00.003+02:00

Igår var en af de der dage, hvor jeg ikke synes, jeg var rigtig i topform. Jeg havde også haft sidste omgang undervisning på SDU med efterfølgende farvelmiddag om fredagen. På den ene side var det meget vemodigt og på den anden side dejligt befriende. Så er det opgaven, der skal fokuseres på og jeg kan ikke lade være med at tænke på al den tid jeg lige pludselig får til mig selv. Jeg går og overvejer om jeg skal starte til klaver eller kor eller et eller andet for at forkæle mig selv. Nå det var nu ikke det indlægget skulle handle om...

Det var søndag og jeg var lidt lad. Alligevel havde jeg da siddet og arbejdet med opgaven i 4 stive timer. Jeg fik læst de 2 interviews igennem og lavet noter til forslag til analyse. Jeg skal selvfølgelig have læst det hele igennem et par gange eller 3 mere, men jeg er da på vej i den rigtige retning. Da det så blev aften kaldte sofaen på mig og jeg halvsov igennem Bonderøven, Frilandshaven og Spise med Price.

Mens jeg lå der, spekulerede jeg på at det kunne være rigtig godt at have nogle filmvenner. Jeg har ca. 700 (bare sådan ca) lyserøde tøsefilm, for dem kan man se alene. Ud over de ture jeg har sammen med de venner jeg går i Biffen med, ser jeg stort set altid film alene og så bliver det lyserøde film, for så kan jeg gå i seng uden at snakke dem igennem eller uden en bekymring om efterfølgende mareridt. Men jeg kan jo også godt lide go'e seriøse film, som sætter tankerne i gang, men det bliver det bare ikke rigtig til. Så jeg synes det kunne være sindssygt fedt at starte en filmklub, hvor man ser andet end mainstream og lyserøde film... Men nu må jeg hellere få læst og få den opgave færdig, så jeg har tid til film, skønlitteratur, klaver og kor og hvad jeg nu ellers skal i gang med!

Så længe det er opdragende!

2009-05-17T17:06:00.003+02:00

42 % af DF's vælgere mener det er i orden at slå deres børn i forbindelse med opdragelsen af dem (altså børnene). Jeg spekulerer på om det ikke også skulle være tilladt at slå på DF og deres vælgere... så længe det er opdragende, er det vel i orden og de kan vist godt trænge til at få banket lidt fornuft ind i deres hoveder! Og hvis børn ikke tager skade af en endefuld eller en lussing, så gør voksne (DF'ere) det i hvert fald heller ikke!

Dette er blot én af de fuldstændige tåbelige holdninger der kommer frem i undersøgelsen!!!
Læs mere i Politiken

Grøntsagslasagne

2009-05-03T10:17:00.004+02:00

Jeg får grøntsager fra årstiderne og det er lige det der med at få dem brugt, så det også kan betale sig at få sådan en kasse. Der er altid et lille blad med inspiration med og der fængede grøntsagslasagnen mig. Jeg justerede den dog lidt og dem der skulle have lyst til at prøve den af, kan jo justere den videre. Det fantastiske er bladsellerien, som giver retten en formidabel smag. Prøv selv:

3 kartofler
1/2-1 courgette
2-3 bladselleri
1-2 porrer
Friskrevet parmesanost

Sovs:
1 dåse flåede tomater
1/2-1 løg
1 fed hvidløg
friske krydderurter (fx basilikum, oregano, timian)
salt og peber

Hak løg og hvidløg fint og svits i en lille gryde. De flåede tomater kommes i når løgene er gyldne. De finthakkede krydderurter samt lidt salt og peber kommes ved!

Rens og skræl grøntsagerne og skær dem i forholdsvis tynde skiver. Tag en lille ildfast skål (ca. 20-25 cm i diameter) og smør med olie.

Læg først et lag med kartofler og derefter porrer. Drys en smule salt ud over og derefter lidt parmesanost. 2 små spiseskefulde tomatsovs fordeles nu ud over. Herefter lægges et lag med courgette og bladselleri og dernæst igen lidt parmesanost. Så igen et par skefulde tomatsovs. De sidste kartofler og porrer fordeles og drys med salt og parmesan igen. Herefter lægges de sidste courgetter og bladselleri og resten af tomatsovsen fordeles ud over grøntsagerne. Drys til slut lidt parmesan udover. Stil i forvarmet ovn i ca. 40 minutter ved 200 grader.

Spises med groft brød!

Og jo der skulle have været et billede af retten, men det blev simpelthen så dårligt, at jeg ikke nænner at bringe det i dette indlæg. Det skulle jo nødig skræmme nogen fra at prøve retten af!

Til Birgit

2009-04-25T10:23:00.006+02:00

Bare så du ved, hvad jeg snakker om!

Der er ikke noget bedre

2009-04-24T09:24:00.002+02:00

end når man vågner ved 8-tiden en solskinsmorgen i april og ved at man ikke skal på arbejde. Vækkeuret ringer 8.15 og man står op, slukker for det, åbner vinduet, tænder for radioen og vender tilbage til sengen, så man stille og roligt kan vågne til den fantastiske odeur af GYLLE. Fanden tage dem! Det er så ulækkert og gør den årstid, som er så dejlig til noget uudholdeligt!

Bob Hund i topform

2009-04-22T17:02:00.005+02:00

Ja så oprandt dagen hvor jeg skulle indløse en del af julegaven fra Familien Kolding: En billet til koncert med Bob Hund på Voxhall i Århus. Og det var helt igennem fantastisk.

Til opvarmning spillede SNAKE & JET’S AMAZING BULLIT BAND. Et meget mystisk band med en gang udvidet suppe, steg og is musik som min søster benævnte det. I hvert fald havde de spillet deres antal computerspil og ladet sig inspirere af disse. Absolut ikke så dårligt, som det kan lyde ud fra ovennævnte beskrivelse, men meget meget mærkeligt... og måske netop derfor ikke et dårligt valg til at varme op for Bob Hund. Kort efter gik Bob Hund på og leverede et sidestykke af en koncert. Punk (som jeg fik belært det af min svoger) af den mest muntre type. Søsteren og jeg stod lænet op ad gelænderet oppe foran og måtte konstant beskytte hinanden mod meget fulde unge fans og ja ingen andre end forsanger Thomas Öberg, som synes han hele tiden skulle have en fod på gelænderet, eller danse linedans på gelænderet eller sågar op og stå på mine stakkels skuldre... Ja jeg stak da nok også ud blandt visse af de små fulde teenagere, eftersom jeg havde taget hælene på og dermed nåede en højde på omkring 185 cm. Og en go' robust krop som betteski'en sagtens, mente han kunne stå på!

Thomas Öberg havde valgt at iklæde sig sorte spidse sko, sorte tætsiddende bukser, stramt (meget stramt)-siddende skjorte, perlemorsfarvede lange silkehandsker og 2 lange perlemorskæder... Nå ja og en Zorro maske! Et syn for guderne. Men han og bandet (indeholdendende blandt andre Dr. Livingstone med kæmpe overskæg og tropehjelm og en bassist med pornooverskæg) leverede varen. Det var en fest uden lige og jeg havde fuldstændig glemt hvordan det var. For omkring 10 år siden (+- 2 år) var jeg til en (eller to) koncerter med Bob Hund og det var, så vidt jeg husker en lige så stor fest. Musikken genererer energi så det batter og man bliver i pissegodt humør. Vi snakkede dog om, hvorvidt der var en statistik over de uheld bandet/forsangeren har haft gennem tiderne pga. alle forsangerens badutspring, men jeg ved ikke af at det findes. Ikke desto mindre kan jeg varmt (ja og varmt var det...) anbefale en koncert med Bob Hund!

FAN-TASTISK!

Veloverstået påske

2009-04-13T15:09:00.007+02:00

Fredag drog jeg til Kolding for sammen med min far at passe yndlingsniecerne. Det gik rigtig fint. Det meste af eftermiddagen gik med at lave is sammen med ungerne mens bedstefar lavede aftensmad.

Vi rykkede ind i stuen med en mase skåle, 2 elspiskere, 1 forlængerledning og ingredienserne til is.

Frede fik lov at røre æg og sukker sammen. Minimum 7 gange fik hun spurgt hvornår, det var færdigt... De skal røres meget sådan nogle æg. Imens rørte Amalie og jeg fløden. Da fløden var færdig fik Frede lov at stoppe med at piske æggene. Derefter fik hun lov at hakke dajm til små mundrette stykker og så fik vi blandet isen sammen. Og så kom højdepunktet afslikningen af skåle, skeer og piskeris... Det var ikke ringe, omend jeg kom til at tale med lidt store ord, da Frede proppede det ene piskeris i stikkontakten på forlængerledningen! Isen blev spist lørdag aften efter en go' gang lam med masser af hvidløg, salat og flødekartofler. Uhmmmmmmmm!

Opskriften på is:

6 æggeblommer (pasteuriserede)

125 g flormelis

1 liter fløde

3 stk dobbelt dajm

Æg og sukker piskes helt hvide til en go' æggesnaps (de skal piskes noget mere end dem vi åd som barn!). Fløden piskes til en kraftig flødeskum (den skal piskes noget mere end den fløde man bruger til Irish Coffee som nærmest er flydende). De 2 dele vendes sammen og tilsidst vendes de knuste dajm i. Som min søster bemærkede er det nemt at proppe dajmen i en pose og banke på den, men Frede og jeg var mere til kæmpekniven!

Det er fantastisk nemt at lave is og det smager sindssygt godt. Man kan jo putte i, hvad man har lyst til men vær opmræksom på, at hvis man bruger fx jordbær kan isen godt blive lidt isflage agtig!

Money money money...

2009-04-07T21:48:00.006+02:00

Eller hvordan man lever uden dem!

En af ulemperne ved at arve (altså ud over det at miste ;-) er alle de ting man ville ønske man havde gemt, men som man lod gå i et øjebliks desperation, for hvordan fa'en skal man have plads til det hele i sin lillebitte lejlighed. En anden ulempe er alle de ting man har gemt, for nu KAN man ikke smide dem ud. For mit vedkommende drejer det sig om en forfærdelig masse glasting. Jeg kan huske at jeg stod i min mors køkken nogle dage efter hun var død for at sortere hendes ting. Min søster kommer ud og siger med en meget kærlig og oprigtig stemme "Jeg ved at hun ville have, at du skulle have alle glastingene, det sagde hun!"... Jeg tudbrølede... for hvordan skulle jeg nogensinde få plads til alt det glashalløjsa. Som min søster bemærkede, så var det nok ikke meningen, at jeg skulle blive ked af det. Kompromiset blev at jeg fik noget og andet røg ud! Man hører ofte om familieslagsmål hvor alle vil arve det hele. Min søster og jeg ville gerne have at den anden hver især tog tingene! Nok fordi det var begrænset, hvad vi hver især havde af plads og mest af alt fordi vi ikke brød os om at smide noget ud! Allerhelst ville vi gerne pakke lejligheden ned helt som den var, men mulighed for at pakke den ud igen, fuldstændig som den havde set ud, mens vores mor boede i den.

Nå men ud over alle glastingene fik jeg også nogle billeder. Nogle rigtig dejlige billeder, blandt andet et tulipanbillede som min mor selv havde malet. Og jo jeg elsker det billede, men nu skal det ned fra mine vægge. Jeg har set på det alt for længe og det ville min mor helt sikkert ikke have ønsket. Det trænger til at blive glemt for at blive genopdaget. Nå men det er lidt svært sådan at få råd til at købe ny kunst til væggene, kunst som man også kan li'! Jeg har mine 2 Leif Sylvester tryk, som jeg er voldsomt glad for, men jeg skal heller ikke ende med at være et galleri kun for Sylvester, så der skal noget andet til. Jeg satte mig ned for at tænke... Jo jeg gjorde sgu og det fungerer faktisk udemærket, så længe det ikke drejer sig om opgave. Nå men det jeg nu er kommet frem til er, at det skal være noget der kan definere mig, og da jeg jo helt igennem er et stort legebarn, så skal det selvfølgelig være kunst af billedbogsillustratorer! Problemet er bare, at det er de færreste der udgiver deres kunst. Men en af dem er Dorte Karrebæk. Hun har nogle fantastiske billeder til op mod 3.500 kr. stykket, så det er nok ikke lige nu jeg skal have dem. Men jeg vil helt sikkert investere i nogen, når jeg vinder i Lotto. Udover originaltegninger fra bogen Gudesjov er der farvelagte originaltegninger fra Weekendavisen. Hun er ikke helt ueffen, men sådan en fattigrøv som mig skal ikke ud og bruge penge på sådan noget unødigt stads nu. Så istedet har jeg bestilt mig en plakat til 75 kr. + porto...

Og Strid er nu skøn! Så må jeg se på, hvornår jeg får råd til en ramme og et søm at hænge den på...

Mit eget værste mareridt!

2009-04-05T20:04:00.003+02:00

2 minder er dukket op i mit hoved efter weekenden!

Da jeg var lille og gik på fritidshjem, fik en veninde og jeg lov til at smutte over på den anden side af vejen og op ad en sti, der førte op til min venindes mormor. Hendes mormor var tilfældigvis også min gamle dagplejemor, Lisemor. Det var fantastisk og min veninde løb straks over vejen og op ad bakken og jeg kom bagefter, lidt forsinket (som sædvanlig!). Desværre var jeg løbet over vejen uden at se mig for og da jeg nåede midt ud på vejen bremsede en bil hårdt op foran mig. Jeg stod stille stiv af skræk i et splitsekund, inden jeg løb efter min veninde. Da jeg kom op til Lisemor, var det med hjertet siddende i halsen. Jeg kunne intet spise og intet sige. Jeg var så forskrækket som en 8-10 årig pige overhovedet kunne blive. Da vi vendte tilbage til Kingo (som fritteren hed) fik jeg verdens største skideballe af en af pædagogerne. Hun havde set, hvordan jeg næsten var blevet kørt ned på vej over vejen. Jeg fik læst og påskrevet og hele forskrækkelsen blussede op endnu engang (ja faktisk var jeg endnu ikke kommet af med forskrækkelsen). Bagefter kom en anden pædagog og snakkede med mig og forklarede at nogle mennesker skælder ud, når de bliver bange og at det i virkeligheden ikke var fordi førstnævnte pædagog var sur på mig, men at hun var bange for, hvad der kunne være sket med mig! Meget pædagogisk!

Da jeg skulle med flyveren hjem fra en ferie på Grækenland for et par år siden, sad jeg foran en mand sidst i 40'erne, der fulgtes hjem med sin far. Faren havde fået et slagtilfælde i varmen og var blevet indlagt dernede. Sønnen lød irritabel og irettesættende hele tiden og jeg kan huske at jeg krummede tæer og tænkte, hvis bare han kunne høre sig selv og hvordan han snakkede til sin far. Faren var mere eller mindre tavs og overbærende, muligvis også lidt træt ovenpå det hele.

Og hvorfor så disse minder? Jeg har været på besøg hos min far og jeg må tilstå at det endnu engang endte med en gang skælden ud fra min side. Jeg havde simpelthen forvandlet mig lige lovlig meget til mit eget værste mareridt. Lige lovlig meget som den pædagog, der havde skældt mig ud for næsten at være blevet kørt ned og lige lovlig meget som sønnen, der var nok mest af alt var overbekymret for sin far.

Og nej min far er ikke syg eller døden nær, men han har tilladt sig at blive ældre og jeg må tilstå, at jeg ofte er bekymret for ham. På den ene side ved jeg, han er hamrende sej og en livsnyder som sagtens kan klare sig selv men på den anden side kan jeg se, at han ikke bliver yngre.

Da min mor blev syg, snerrede jeg ufattelig meget af hende. Hun skulle tage sig sammen, så hun kunne blive rask. Jeg mener, hvor svært kan det være? Og hun var bare så overbærende. Ikke desto mindre blev jeg fyldt med så meget skyldfølelese, da hun var væk, for vidste hun overhovedet, hvor meget jeg holdt af hende? Det tog mig laaaaang tid, nogle år og en rigtig god psykolog, at finde ud af at forældre faktisk er lidt mere snu, end man gør dem til. Uanset hvor gamle eller syge ens forældre er, bliver børnene nok et eller andet sted ved med at være forældrenes børn. Det skaber desværre nok situationer, hvor man ikke opfører sig så eksemplarisk, som man kunne eller burde.

Så dette indlæg er for at minde mig selv om at falde ned og styre mit temperament. Det gælder om at nyde den tid man har sammen og leve livet! Det koster alt for meget i den anden enden og faktisk også i nuet!

Forhåbentlig hjælper det at sætte ord på det til næste gang jeg skal hjem!

Biograftur

2009-04-01T23:12:00.002+02:00

Tja det gik jo meget godt sidste gang Britta og jeg var inde for at glo tøsefilm. Det var filmen Confession of a Shopaholic og den var egentlig meget morsom, men vi var også begge helt uden forventninger til den. Vi var stort set de ældste, der var inde for se den lige på nær et par mødre, der var gået der ind for at holde et vågent øje med deres unger. Nede foran sad 3 stk 11-12-årige knægte, der vandrede frem og tilbage for til sidst helt at forlade salen. Gad vide hvad de havde regnet med????

Nå men Britta og jeg var som sagt afsted igen, nu for at se filmen Marley & Me eller Me &
Marley. En film om et ægtepar der får sig en hund. Ægteparret bliver spillet af Jennifer Aniston og Owen Wilson. De første 45 minutter var ok... ikke vildt sjove, lidt derhenad hvor man synes, man har set det, der var værd at se, i traileren, men ikke så man har lyst til at løbe skrigende bort. De sidste 45 minutter sad jeg simpelthen og gabte kæben af led. Filmen endte ud en gang følelsesporno af værste skuffe, for det er jo så svært at miste sin bedste ven, hunden...

Nå men popcornene og colaen var da meget go'e!

Hårdt arbejde

2009-03-31T13:42:00.003+02:00

Ja det er det sgu når man igen skal i gang med for alvor at læse fagligt. Lige nu er jeg i gang med barndommens historie, men det er nu slet ikke så slemt at læse.... Til gengæld er det ret slemt at læse om. De stakkels børn har godtnok ikke haft det let. I middelalderen blev børn, når de var fri af moderens omsorg og kunne klare sig selv (ca. 5-7 år), indlemmet i de voksnes verden. Det vil sige at den stod på hårdt uforsødet arbejde. Først langt senere i slutningen af 1800-tallet i USA vinder barnet som økonomisk værdiløst indpas... Og vi ved jo godt at familier i mange lande stadig er afhængige af børns indkomst. Sørgeligt!

Børnearbejde er slemt nok, men synet på børns seksualitet er sgu heller ikke rart at læse om. Når man anså barnet som et uskyldigt romantisk væsen, duede det jo ikke, at det også havde en seksualitet. Bedre var det ikke, når barnet sås som en, der fra fødslen havde arvesynden med sig og dermed bar kimen til forførelse, vrede, had, grådighed, mord osv.. Det er godtnok ikke for småbørn at læse. Man kan sgu ikke rigtig forestille sig at nogen kunne tage en bog med titlen "En diskussion af Onania, eller den afskyelige selvbesmittelsessynd, hos begge køn. Med åndelig og fysisk vejledning til dem, som allerede har skadet sig selv ved denne vederstyggelige praksis" (fra 1716 oversat fra engelsk) alvorligt.

Ja ja det bliver et par hårde måneder med læsning og skrivning, men jeg ved at på trods af mange mange bandeord bliver forløbet også spændende, det plejer det jo.

Men nøøøøj hvor jeg glæder mig til en sommerferie, hvor jeg intet skal lave og inden dårlig samvittighed skal have!

Gys og gru

2009-03-30T10:49:00.008+02:00

Aaaarh ferie. Superdejligt og jeg trænger vældig efter en laaaang men go' weekend med gys, som var temaet for årets Krimimesse i fængslet. Det har været superspændende, men selvfølgelig også hårdt. Og hvem er det der har været så smart at lægge overgangen til sommertid, samme nat som vi skulle have stor festmiddag for de involverede i messen?????

Hele lørdag gik med at rigge an til børnefængslet som have åben søndag. Diverse spøgelser og edderkopper, fluer, slanger og rotter skulle placeres i den bygning der bliver brugt til børnefængsel. Og mørklægning i lokalerne som Jim, børnebibliotekar fra Vejle, skulle bruge i sin ret så omfattende mordgåde, som omhandlede ikke mindre end 3 døde indsatte!

Børnene kunne efter mordopklaringen få et diplom, hvor man kunne vælge at blive vampyr eller hovedløs dame.

"Hvorfor har I ikke en hovedløs mand?" spurgte en dreng, der alligevel fik lavet et hovedløst damebillede, men vi må nok hellere sørge for en hovedløs mand til næste år!

Lørdag aften var der som sagt fetsmiddag, hvor alle os hårdtarbejdende bibliotekarer og vores medhjælpere skulle sidde i et lokale for os selv (resten af selskabet, som bestod af forfattere, forlæggere og officielle personer sad sammen i et større lokale) og det var rigtig fint. Men altså jeg kan jo ikke styre mig og da der var andre, der heller ikke kunne det endte det med at blive ret sent (kl. 4 sommertid) inden vi fik skubbet os hjem og jeg må tilstå at søndag, fik børnene et gys på flere måder, for vi var et par stykker der var MEGET blege og knap så frydefuldt duftende! Klokken halv ni skulle vi nemlig møde for at gøre klar til at åbne fængslet en time senere, hvor der absolut ikke kom et øje før henad kl. 11, nok fordi vi var skiftet over til sommertid...

Det blev en laaaaaang men dog go' dag og da vi lukkede kl. 15 fik vi hurtigt pakket sammen i løbet af en times tid, men så kunne jeg også høre sofaen hyle hysterisk efter mig!

Det var en fantastisk hyggelig måde at være sammen med kollegaerne på og jeg glæder mig som en sindssyg til næste års messe, selvom det bliver i helt andre rammer, nu fænglset skal i gang med en større makeover!

Brok

2009-03-24T22:06:00.005+01:00

Ja så ringede de igen, og med "dem" mener jeg alt fra avissælgere, meningsmålinginstitutter, bogklubber og nødhjælpsfolk.

Jeg er fuldstændig ligeglad med deres sag, de forstyrrer mine meget vigtige aftener, som er stærkt optaget af min kære sofa og mit kære TV. De skal ikke ringe til mig og kræve noget af mig. Slet ikke mit reg. og konto nr. Og de skal heller ikke opsøge mig på gaden!

I aften var det Amnesty som ville have mig til at donere et beløb på 6 kr. om dagen eller hvad det nu var ham gutten, der blev ved med at kalde mig Louizzzz, sagde. Og jeg nægter, overforsigtig som jeg er, at give nogen sælgere dataene på mit kort. Tidligere var der en rigtig emsig fyr fra Folkekirkens Nødhjælp, der blev vred på mig, fordi jeg ikke ville. Tak, men det er mig der bestemmer! Basta!

Ikke desto mindre kan de altid sælge mig noget ved at sende mig et girokort, fordi jeg er så forbandet naiv og godtroende og pligtopfyldende (hvis jeg har lovet noget, så må jeg jo gøre det... er dog heldigvis blevet bedre til at sige nej på mine gamle dage). Jeg har fået mange aviser på den måde og har da været medlem af både Kræftens Bekæmpelse, Folkekirkens Nødhjælp og Socialdemokratiet (nå ja det sidste var i mine unge dage i Hjørring og det var gabende kedsommeligt!).

Nå men ham Amnesty-fyren, der havde problemer med at sige e'et i enden af mit navn, fik ikke noget ud af mig. Han foreslog at jeg kunne melde i et eller andet Robinsonregister (er det kodeord for at jeg er en freak???). Til gengæld fik jeg så dårlig samvittighed, at jeg donerede 300 kr. til Folkekirkens Nødhjælp. Men de er fandme irriterende, de skide telefonsælgere!

Og nu noget helt andet: Nybagte boller, mmmmmmmm!

Fordelen ved at arbejde hjemme!

2009-03-23T13:47:00.011+01:00

Til frokost:

Romainesalat med tern af tomat, agurk, avocado, feta og letkogt kold broccoli i små buketter og ikke at forglemme kold kalveculotte også i tern. Ingen dressing!

Mmmmmmmmmm

Læsning, suk!

2009-03-15T20:28:00.006+01:00

I torsdags havde jeg lidt ro på biblioteket til at sætte mig ned på min såkaldte og udtænke geniale idéer til det projekt jeg skal i gang med. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Viborg, Silkeborg og Horsens med henblik på at skabe et rigtigt godt fundament for samarbejde mellem folke- og skolebiblioteker. Projektet tager udgangspunkt i at finde en slags fællesnævner for de formelle og uformelle læreprocesser... En slags fælles tredje. Selv er jeg ikke vild med formuleringen, da jeg ikke tror man får noget godt ud af at gøre de uformelle processer mere formelle. Børn (og voksne i øvrigt også) har brug for at de uformelle læreprocesser får frit slag uden indblanding, styring og regler. Men idéen om samarbejde er jo genial.

Jeg fik lavet 1/2 A4 side og gik lidt død i det og bestemte mig istedet for at påbegynde læsningen af den allerførste tekst i forbindelse med min master som lige netop skal omhandle de uformelle læreprocesser på børnebiblioteket. Jeg kan jo også ligeså godt fokusere krudtet på det samme emne i det ene og i det andet projekt. Nå men teksten jeg startede med var "Leg og læring -ansatser til en didaktik" af Jørgen Gleerup, som i øvrigt er en fantastisk vidende mand, jeg havde fornøjelsen af at have en forelæsning med, sidst jeg var på universitet.

Teksten startede med et citat:
Derfor bør heller ikke formelle og uformelle læringsprocesser blandes sammen ved at en prøver å gjøre leken formell og læringa uformell. Både tværfaglig arbeid og prosjektarbeid er formelle processer, og bliver ikke mer effektive om de ikke struktureres systematisk. På samme måten er leken en uformell proces som ødelægges viss den formaliseres.
Tor Ola Engen

Og herefter kom endnu et citat, som jeg tror, han har fra Flemming Mouritsens Legekultur:

Hvis man spiser koldskål, så bliver man en tvebak
Thomas

Sidstnævnte stammer fra en vittighed nogle børnehavebørn selv havde kreeret og lå flade af grin over i mange dage. Ganske enkelt børnelogik!

Jeg fik ikke læst mere den dag og har for så vidt muligt undgået at tænke projekt eller master, men det går nok ikke at lege struds i længere tid, så... Ja jeg må hellere begynde at fokusere og erkende de problemer/udfordringer jeg har, så jeg kan tage højde for dem i stedet for at vende dem ryggen og lade mig stresse af dem.

Men jeg mener nu stadig ikke, at man bør gøre de uformelle læreprocesser mere formelle. Det er noget gris når børns dagligdag i så høj grad er voksenstyret!

Om at stole på sig selv!

2009-03-10T19:53:00.002+01:00

Godt man har en søster når nu man går og trykker sig selv på den mave, der i forvejen ikke er i topform...

Jeg er simpelthen så forkrampet nervøs over at skulle skrive den hersens opgave, at jeg begynder at tvivle på om det overhovedet er en go' idé. Hænger det sammen? Er det et for stort emne? Og hvis udenforstående folk er det mindste tvivlende overfor emnet eller størrelsen af emnet, så får jeg endnu mere ondt i maven og begynder at tvivle på om det kan lade sig gøre! Det er her storesøsteren kommer ind og siger (med pæne ord) at nå kan du fandme godt tage dig sammen, for du kan jo godt!

Og selvfølgelig kan jeg det!

Jeg ved ikke ret meget om uformel læring, men det må være en del af børns egen kultur og det ved jeg da en bette smule om efter 2 år på skolebænken, så selvfølgelig kan jeg klare det. Og selve opgaveprocessen er jo at lade sine horisonter udvide, lære mere om og fordybe sig i et emne!

Så det her var lige et klap på skuldrene fra mig selv, til mig selv! Og et bette kram til søsteren!

Opgave

2009-03-09T20:38:00.004+01:00

Ja det er hvad jeg skal kalde den. Væk med alle afskrækkende betegnelser som master, speciale eller afhandling... Selvom det vel teknisk set er det jeg skal i gang med. Og kriller i maven er der masser af, uanset hvad jeg kalder den. Jeg er pissenervøs, nok mest fordi jeg har drønsvært ved at formulere hvad det er jeg vil. Ja overhovedet at finde ud af, hvad det er jeg vil. Det jeg indtil videre har tænkt er dette:

Overordnet at kortlægge den uformelle læring på børnebiblioteket. Jeg vil lave et historisk rids af børnebiblioteket, hvor er vi i dag. Og observere en gruppe drenge, se hvordan de bruger fx. wii'en eller pc'erne, hvordan de sparer med hinanden og derefter interviewe dem om deres brug af biblioteket og den læring der foregår imellem dem. Selvfølgelig uden direkte at bruge ordet læring, for jeg tror ikke, de mener at de lærer noget direkte ved at spille eller være sammen med andre børn på børnebiblioteket.

Hvordan den skal skrues sammen helt nøjagtig ved jeg ikke, men nu kan jeg da begynde at søge litteratur, så jeg kan komme i gang med at læse og så skal jeg bare have den færdig. Og nøj hvor jeg glæder mig til at blive færdig. Jeg mener... selvfølgelig kommer jeg til at savne at komme afsted til Kolding og mødes med de andre, dejlige mennesker, der lider ligeså meget som mig og undervisningen der er drøninteressant! Men opgaveskrivningen, uanset hvor meget man lærer i forløbet og hvor meget det rykker, det kommer jeg altså ikke til at savne, for det er så pissehamrende stressende og giver så sindssygt meget dårlig samvittighed og dårlig mave, som jeg endnu ikke har forstået at bruge konstruktivt.

Og venner, kollegaer og familie: Bær over med mig og mine hysteriske anfald og ønsk mig go' vind igennem de næste 4 måneders tid! Jeg har brug for det!

Og ørerne flagrer!

2009-02-24T18:48:00.003+01:00

Det hedder at have travlt. Når jeg er hjemme laver jeg stort set ikke andet end at sove og slappe af, men det er nok også lige det der skal til. Og jeg har sagt nej til familiekomsammen i Roskilde,på trods af at det ligner mig meget dårligt.

Jeg har lige overstået en fredag-, lørdags og søndagsvagt, en kvartfinale i DM i oplæsning og en pandekagedag. Faktisk nogle rigtig dejlige dage bortset fra at min mave endnu engang skulle te sig! Af samme grund er jeg virkelig gået tidligt i seng, for der var bare ikke tid til at blive syg. I morges vågnede jeg måske derfor en times før uret ringede. Jeg havde drømt at ALLE havde afleveret deres afhandling til næste kursusgang på universitetet... også dem der netop lige er startet! Og det var de vildeste bilag der var med. Fantastiske biledbøger med popop-ting, der nærmest var livagtige. Og jeg... jeg havde intet, absolut INTET. Og da jeg så vågnede i morges var det med en totalt stressende fornemmelse i kroppen. Med blodet rullende i kroppen (dog ikke på den fede måde) og jeg havde den dårligste samvittighed over ikke at have fået øvet den tekst, jeg skulle læse højt til pandekagedagen. Og i morgen skal jeg tale med min projektleder vedrørende min kommende opgave og jeg har slet ikke noget... Jeg håber virkelig der dukker nogle fantastastiske tanker op inden mødet, så jeg trods alt har et eller andet at bringe med til mødet om MIN afhandling... Det' sgu ikke let!

Facebook

2009-02-20T21:51:00.005+01:00

På facebook har jeg pt. 161 venner. 161 af mine "nærmeste" venner. En go' blanding af kollegaer, nuværende og tidligere, venner, nuværende og tidligere, bekendte, tidligere skolekammerater, familie og folk jeg på en eller anden måde bare er stødt på.

På Facebook findes der en applikation, der hedder friend facts eller hva' dælen det nu er. Her skal man svare ja eller nej til diverse spørgsmål vedrørende ens "venner". Det kan være alt fra "Tror du Karina har taget heroin?" til "Tror du Kristine har udlevet et homoseksuelt forhold?" eller "Er Michael løs på tråden?". For at man kan finde ud af, hvem der har svaret eller hvad der er svaret på disse spørgsmål, skal Kristine eks. svare på 86 spørgsmål om hendes venner for at få at vide, enten at det er mig der har svaret ja eller nej på ovenstående spørgsmål eller at det er lige netop mig der har svaret på spørgsmålet. Og de spørgsmål, hun skal svare på, er af samme lærerige og indsigtsfulde karakter.

Et fantastisk setup. En eller anden havde skrevet, at han eller hun mente jeg var overvægtig (hvilket jo egentlig ikke er nogen underdrivelse) ligesom en eller anden mente, at jeg har haft sex med en eller flere af mine forældres venner... Jeg gik så i gang med selv at svare på spørgsmål, dels fordi jeg var pissenysgerrig efter at finde ud af hvem der havde svaret på dem og dels fordi jeg var en smule berørt af svarerne. Jeg kunne dog kun svare på ca. 6 spørgsmål, da de generelt var pinagtige at svare på og jeg ikke havde lyst til at sætte andre i samme situation, som jeg var havnet i. Så slut med det for mit vedkommende. De rigtige venner jeg har på Facebook (altså dem Jodle Birger synger om), må selv konfrontere mig med deres meninger om mig og mine udskejelser.

Jeg kan ydermere fortælle, at en person havde svaret nej til, at jeg er paranoid (åbenbart en, der ikke læser min blog!), en anden havde svaret nej til at have været forelsket i mig (hva' satan, alle har da været ulykkeligt forelsket i mig, så det var løgn!) og at jeg desuden skulle svare på 67 spørgsmål for at finde ud af om min kusine tror at jeg er homoseksuel... Gad vide om hendes svar kan ændre på min seksualitet? Nå, hvor møghamrende spændende disse svar og svarpersoners identitet end er, tror jeg dog, at jeg klarer mig foruden!

Opskrift

2009-02-18T22:31:00.003+01:00

Ja det her er så en bøn om at få en opskrift på hvordan man får ryggrad. Jeg har prøvet rigtig meget som fx. sofa, tv, ligge, mad, shoppe, drikke, sove, kage, chokolade, sove, læse, ligge lidt mere, se dvd, handle... hmmmmm og jeg har sikkert prøvet noget mere, men lige lidt hjælper det. Jeg får ikke startet på at løbe eller spinne, skrive opgave eller spise sundt. Eller jo... hver dag starter jeg på at spise sundt, men så bliver det weekend...

Og jeg ved det godt: Det er kun mig selv, der kan hjælpe mig. Men lige for tiden kommer jeg ikke for godt ud af det med mig selv, som I nok kan forstå. I perioder overvejer jeg at gå fra mig selv, men så alligevel... jeg har jo så rigtig mange gode sider, jeg ikke kan undvære.

Fx er den latter jeg fylder mit hjem med fuldstændig vidunderlig og smittende og faktisk laver jeg indimellem noget rigtig dejlig mad. Og jeg deler den totale fascination for lyserøde tuttenuttede film. Faktisk deler jeg rigtig mange interesser... det er nok det, der er problemet!

Det er i hvert fald slet ikke den personlighedsspaltning jeg også lider af ;-)

#Bemærkning sat ind 19.2.2009: Mit bedre jeg vandt i dag over mig og jeg har løbet (ikke 5 km, for det vil betyde min død, og det går jo ikke) en lille tur i området... Nå ja måske gået mest, men jeg fik da lidt sved på panden og nu er der da taget hul på bylden. Kan det give et lille klap på skuldrene fra dig Karina, nu jeg har svigtet så mange gange tidligere?

Host host

2009-02-13T21:56:00.003+01:00

Sidder hjemme fredag aften, hoster og snotter og har i bund og grund lidt ondt af mig selv. Det var ikke det jeg mente med, at jeg havde lyst til at krybe under min dyne og ikke se folk de næste par uger... Man skal åbenbart passe på med hvad man ønsker sig!

Hvad vil jeg så skrive i dette indlæg??? Aner det ikke. Det er som om jeg er ved at gå kold i bloggen. Jeg synes ikke jeg har ret meget på hjerte. Og når jeg så finder noget, der kunne være et emne har jeg droppet det igen, for det er jo overhovedet ikke interessant for andre!
Fx blev det ikke til et indlæg om

lort. Altså rigtig lort. Iforbindelse med min roskildesyge overvejede jeg at skrive en føljeton om mit liv med alt for meget lort, men da jeg overvejede, hvordan det skulle skrives, syntes jeg det blev for vulgært (hvem gider måske at høre at det eneste positive ved mit toilet på 1 kvm på Kastanievej i Skanderborg var, at man kunne sidde på lokum og skide samtidig med at man kastede op i håndvasken???) eller
om min lille misforståelse i forbindelse med den sidste opgaveaflevering hvor jeg fortalte alt og alle at jeg var bestået 2 uger før opgaven blev bedømt af underviserne. Heldigvis bestod jeg den (med et stort 7-tal, hvorfor fanden så ikke et bette 10-tal???) eller
hvordan jeg nåede at stoppe mig selv i at ringe ned på lønkontoret for at klage over, at de ikke havde justeret min løn i forhold til mine fradag. Det viste sig, da jeg granskede min lønseddel lidt nærmere, at de havde trukket for de 2 feriedage (som jeg havde glemt) jeg havde holdt og det passede nogenlunde med det jeg skulle have for fradragene! Eller
hvordan min ryggrad er slatten end en regnorms når det gælder at komme i gang med at motionere...

Næ alt dette bliver I nu forskånet for og så lover jeg, at næste gang der kommer et indlæg på denne blog bliver det af den samme seriøse og høje niveau, som I hidtil har været vant til...

Øv!

2009-02-10T21:17:00.002+01:00

Øv, øv og 3 gange øv. Egentlig ikke fordi der er sket noget. Faktisk er der slet ikke sket noget og det er nok lige præcis derfor. Tænk sig at være så træt evig og altid at det hele bare glider ud i et. Alt er gråt, der er ingen forskel på dagene eller farverne. Gråt i gråt!

Jeg er bestået min sidste opgave, fedt! Og jeg har fået at vide at jeg er fuldt ud i stand til at lave masterafhandlingen, fedt...eller, tja det er meget muligt, at min underviser synes jeg er i stand til det, men sådan føler jeg det ikke. Faktisk har jeg mest af alt lyst til gå under jorden og droppe al menneskelig kontakt i nogle uger og bare sove og passe på min dyne. Fx aner jeg virkelig ikke hvad denne næste monsteropgave skal handle om og så er det altså lidt svært at skrive den.

Lidt kulør i hverdagen, tak! Det gør det måske også lidt nemmere at tænke nogle originale tanker!

Det skal jeg se!

2009-01-27T20:56:00.003+01:00

Stemmer fra opgangen hedder programmet som er x-factor light. Helt uden fordømmende dommer og nedsættende ord. Dirigent Franz Rasmussen har sat sig for at lave et kor på 40 stemmer fra Urban Planen, der skal opføre et større klassisk stykke kormusik i DR's nye Koncerthus.

Programmet er fantastisk bekræftende. Koret af sammensat af (næsten!) helt almindelige mennesker, som har udviklet et sammenhold og en glæde ved at synge, som kun musik kan skabe.

I forrige afsnit var koret i Polen for at blive rystet sammen og for at dyrke lidt kultur. Selvfølgelig endte det ud i en alletiders druktur (det var jo en delegation fra Danmark!), men kormedlemmerne fik bl.a. også en tur i operaen. Det var stort og jeg glemmer da nogengange, at vi ikke alle har lige adgang til kulturen, for som én undrende sagde, så troede han, at det kun var de rige forrundt at komme sådanne steder. Her til aften holdt de generalprøve i Urban Planen med den syngende flyttemand som solist. Nu er der kun få uger tilbage inden den store koncert. Så tjek det lige ud, det er helt igennem fantastisk. Denne uges afsnit kan genses på torsdag kl. 13.30 og fredag kl. 11 og ellers kan det jo ses på nettet!
Se mere her!

Jeg ville eje millioner, hvis tårer var guld...

2009-01-19T17:40:00.006+01:00

Ja jeg må altså indrømme, at jeg fældede enddog mange tårer, da jeg så koncerten i det nye koncerthus søndag eftermiddag, som jeg havde optaget, eftersom jeg ikke var hjemme lørdag aften. Da hele salen rejste sig op og sammen sang I Danmark er jeg født løb tårerne ned af kinderne på mig. Jeg ved ikke hvorfor, men den sang (uanset hvilken melodi, men min personlige favorit er nu den oprindelige udgave fra 1850 af H. Rung) får altså tårerne frem i øjnene på mig.

Desuden bestemte jeg mig for, at nu må jeg altså se at få oplevet nogle flere klassiske koncerter, og det må meget gerne blive i DR's nye fantastiske koncerthus!

I Danmark er jeg født

JTI test

2009-01-13T17:33:00.007+01:00

Så oprandt dagen hvor vores team og skønteamet skulle afsted til en teamdag. Vi havde på forhånd svaret på en fa.... masse spørgsmål. Vi mødte så op i dag på Horsens Uddannelses Center for at gennemgå svarene. Vi havde på forhånd ikke fået noget at vide, så dagen startede med at vi selv forsøgte at beskrive vores personlighed ud fra Jungs Type Indikator.

Det man skal prøve at præciserer er om du ligger mest inden for:
Ekstroversion eller Introversion (udadvendt eller indadvendt)
Sansning eller iNtuition
Tænkning eller Følen
Vurderende eller oPfattende
Spændende, men ret svært skulle jeg hilse at sige... eller ja jeg troede, at det ville blive svært, men som formiddagen skred frem, synes jeg det var sådan nogenlunde nemt at placere mig selv i de forskellige kasser.

Jeg var en smule bekymret for, om jeg var lidt for markant og prøvede at justere lidt, men tja... man skal jo i virkeligheden gøre, som man selv tror. Efterfølgende fik vi så resultaterne udfra de spørgsmål vi på forhånd havde besvaret. Og jeg havde sørme ramt plet, omend jeg nok ikke havde behøvet at være så forsigtig idet min profil var MEGET markant. Jeg er ekstrovert, intuitiv, følende og opfattende. Alle mine scorer var over 11 som er udgangspunktet for at have en meget klar præference.

Vi fik en typeforståelsesbog hvor vi kunne slå vores profiler op og om min type står der bl.a.:

"De er på utrættelig jagt efter nye muligheder og ny indsigt, omgås andre mennesker på en udtryksfuld, varm og bekræftende måde og er optaget af selv at blive holdt af og anerkendt. De har som regel en dyb indlevelsesevne, indsigt og interesse i andre menneskers potentiale og udviklingsmuligheder."

Af mere kritiske punkter står der (sådan nogenlunde):
- Spreder deres energi på alt for mange områder
- Skubber gøremål foran sig og trækker ting i langdrag
-Fuldfører ikke det påbegyndte
-Snubler i vigtige detaljer

Om lederrollen står der:
-Vil have alle med på holdet, støtter og opmuntrer
-Oberservant i forhold til hvad der motiverer den enkelte
-Baserer sig i højere grad på entusiasme end hieraki
- Projektleder frem for driftslederansvar
-Fanebærer for værdier, mening og menneskelige hensyn

Her må jeg tilstå, at jeg tænkte på min søster og hvad jeg tror er hendes måde at lede på. Det er ikke helt ved siden af i hvert fald. Hvor hun ligger henne i denne test kan jeg jo ikke vide, men ikke så langt fra mig. Hendes fordel er (er jeg næsten sikker på), at hun nok ikke er møghamrende følelsebetonet som jeg, men det er også helt grotesk, hvad jeg indimellem tager ind af bekymringer.

Men det er vel med denne slags test som alle andre, at de aldrig helt kan ramme præcist og at man kan tillære sig en hel del andre færdigheder igennem livet og her er det jeg håber på at det med at strukturere, tænke, vurdere og rydde op er noget jeg i højere grad får ind under huden!
Sådan så min test ud:

Lørdag d.10. januar

2009-01-10T20:26:00.004+01:00

stod jeg forholdsvis sent op for at tage ned til en af mine kollegaer og hendes datter. Vi skulle til Stenhøj Strand for at samle sten til et arrangement i vinterferien på biblioteket...

Jeg har aldrig været god til det der med at skrive dagbog. Det er så sindssygt kedeligt og jeg har en forfærdelig håndskrift, fordi jeg får krampe i min hånd af at skrive meget mere end en kvart A4 side.

I efteråret 2001 skrev jeg nogle korte bemærkninger i min kalender. På det tidspunkt lå min mor for døden, så det har i hvert fald efterfølgende været rigtig godt at kunne sætte sig ind i forløbet, da stress og sorg ramte hukommelsen. I dag da jeg kom hjem fra stranden, gav jeg mig til at rydde op (så nu ligner der en slagmark?). I mine gemmer fandt jeg en kalender fra skoleåret 1999/2000 og jeg havde skrevet i den...?

I forsommeren 1999 fik min mor konstateret lungekræft, og jo jeg skriver om det i kalenderen. Om sygdommen, min mor, der har forandret sig og om hvor meget jeg snakker med hende og det var dejligt at læse. Men det bliver perifert i forhold til det, der fylder min hverdag. Studiet på biblioteksskolen med druk 3-4 gange om ugen med hvem der nu lige var med på et værtshusbesøg, venindefnidderfnadder og et afhængighedsforhold til en fyr, der i virkeligheden ikke ville have mig. Jeg er sikker på, at hvis jeg finder mit eksamensbevis og kigger på karakterne, så afspejler de også mit liv. Det er egentlig ufatteligt jeg overhovedet har fået mig en uddannelse.

Det er langt fra hver dag, der er udfyldt og i maj 2000 slutter kalenderen med, at jeg endnu en gang skriver om, hvad jeg på det tidspunkt karakteriserer som mit ynkelige liv. Jeg skriver ikke om min mor, men så vidt jeg husker, blev hun erklæret rask efter et halvt års tid og havde det faktisk godt første halvår af 2000 inden hun fik konstateret 4-5 metastaser i hjernen. Til gengæld går studiet skidt, det er den samme fyr jeg er afhængig af, det er de samme drukture med de samme folk og jeg er bekymret for, om jeg skal ende ud med at skrive hovedopgave alene året efter... Og så slutter den. Kalenderen indeholder ikke flere tanker og der sidder jeg på gulvet i mit gæsteværelse og tænker: "Er den slut nu?...Hvad skete der med hendes liv, moren, studiet, veninden og fyren???" Og så slår det mig... "Det er jo mit liv!". Jeg ved hvad der skete. Ikke en hujende fis! Jeg fortsatte over et år med at leve på nøjagtig samme måde!

Måske er det aligevel meget godt, at man ikke har skrevet dagbog år efter år!

Huh det spøger...

2009-01-03T18:31:00.004+01:00

Jeg er simpelthen så træt i disse tidlige januardage. Måske fordi jeg ligger på sofaen, så snart jeg har et øjeblik fri. Desværre blev det temmelig sent igår, inden jeg kravlede i seng efter en dag med shopping, opgave og liggen på sofaen. Jeg var hundetræt. Måske en anelse overtræt, i hvert fald havde jeg væsentlige problemer med at falde i søvn, da jeg gik i seng. Jeg gled ind og ud af en drøm, som var af den knap så hyggelige slags. Helt nøjagtigt hvad kan jeg ikke helt huske, men den var med nogle bølledrenge, der var ret skræmmende og på den beskidte side af loven. Og så var der en eller anden form for jagt... Når jeg vågnede i korte øjeblikke, var jeg hundeangst og ikke særlig rationelt tænkende. I stedet for at stå op, tænde lys og drikke et glas vand, lå jeg istedet og gemte mig under min dyne. Derefter faldt jeg i søvn igen med den fortsatte drøm. Øv! Sidste gang jeg vågnede, var det en kamp at vågne. Jeg var stensikker på, at der var en inde i mit hus, så stensikker at jeg kunne mærke sengen sænke sig og dynen trække nedad da vedkommende satte sig ved siden af mig... Puha! Jeg kan huske, at jeg skreg og kæmpede for at vågne, hvilket jeg tilsidst også gjorde, utryg, svedende og rystende. Det er 3. eller 4. gang jeg har drømt så livagtige drømme, at jeg har følt mig stensikker på, at jeg ikke var alene og føj hvor er jeg blevet bange hver gang. Jeg kan i hvert fald godt forstå, at der er folk, der efter sådan en omgang begynder at tro på spøgelser... Så langt ude er jeg heldigvis ikke endnu, det var jo bare en drøm!

Året der gik...

2009-01-02T21:12:00.008+01:00

Nytårsaften 2007/2008 fejrede jeg i min lillebitte lejlighed i Skanderborg sammen med en bunke go'e venner. Det viste sig at blive en stille og rolig nytårsaften, men absolut en af de bedre. Kort herefter afleverede jeg den første opgave på min masteruddannelse og fik 10 (yeah). Jeg sagde farvel til en masse gode kollegaer (på nær en god håndfuld, som jeg slet ikke kan undvære) i Skanderborg. Til gengæld fik jeg helt nye søde kollegaer i Horsens (heldigvis), nå ja det hører vel med når man nu får nyt arbejde.

Sommeren gik med at skrive et par opgaver mere, dog regnede det ikke med 10-taller i denne omgang. Og så blev jeg forgældet til op over begge ører, idet jeg gik til banken og lånte en forfærdelig mase penge til casa del rækkehus i netop Horsens. Af samme grund gik det meste af ferien med at istandsætte dette casa. Krisen rullede i efteråret, hvilket jeg dog ikke lod mig mærke af, idet humøret var i topform, næsten da.

Endvidere har hele 3 af mine nærmeste veninder siden sommeren fået bebser. I august gjaldt det gymnasieveninden, der fik datteren Gaia Sofia. Kort før jul blev det den gamle folkeskolevenindes tur, da Hans Christian kom til og sidst men ikke mindst valgte biblioteksskoleveninden at føde Dreng? i søndags. Hold op hvor er jeg langt bagefter...

Årets sidste dag blev tilbragt stille og roligt i Århus, sammen med en bunke børn (heriblandt yndlingsniecerne, nå ja der var da også andre voksne) og det var så det år. Er der noget jeg har glemt???? Sikkert, men så er det nok ikke værd at nævne!

Så er der nytårsfortsætterne... Ja det ene må jeg hellere få skrevet højt og tydeligt. Slut med at ryge! Basta... Så er det sagt og jeg mener det.

Det andet er af en mere personlig karakter, så den vil jeg ikke frem med her. Men eftersom det år, der er gået, på mange måder har været et ret godt år for mig personligt, regner jeg helt sikkert med, at jeg også kan holde dette nytårsfortsæt...

I hvert fald ønskes alle et godt nytår!

Måske ikke den fedeste video, men alligevel! http://www.nephew.dk/

Australia

2008-12-28T23:08:00.007+01:00

Før jul blev jeg enig med mig selv og en af mine kollegaer om, at det nok var på plads med en bio-tur som et dejligt afbræk, nu jeg skulle på arbejde midt i julen. Det blev til storfilmen Australia. Og det var en stor film, som gjorde både min kollegas og mine øjne våde. Filmens instruktør Baz Luhrmann har stået bag supergo'e film som Moulin Rouge, Romeo + Juliet og Strictly Ballroom... og ikke, som jeg bildte kollegaen ind, A Prairie Home Companion og Gosford Park som jo er af instruktøren Robert Altman. Tsk tsk tsk... Typisk mig at blande det hele sammen.

Og som altid, når der er kæmpe galleri af skuespillere, man har set i en eller anden film, som jeg ikke lige helt kan huske eller i hvert fald ikke huske, hvad hedder, er det ret så effektivt med www.imdb.com til hjælp. Et fantastisk værktøj til at finde ud af hvilken film det lige var han eller hun var med i sidst. Fx syntes jeg at have set superskurken i Australia Neil Fletcher (David Wenham) et eller andet sted i Ringenes Herre, men jeg kunne simpelthen ikke placere ham... Men den var sørme go' nok, for det er selveste Faramir. Så er den på plads. Jeg har faktisk også spekuleret på, om det ikke er ved at være på tide at genopfriske Ringenes Herre efter et års hviletid ...

Nå tilbage til Australia. Det er en lang film, en meget lang film, men igennem første halvdel af filmen sidder man og griner af Nicole Kidmans stivstikker af en englænder og hendes møde med Australien. Og anden halvdel går med krig og spænding, så man er godt underholdt. Og der spares ikke på klichéerne, så der er ingen tvivl om hvem der er onde og hvem der er gode og hvem der finder sammen (Næææææ skal Nicole Kidman have noget kørende med Hugh Jackman, den havde jeg ikke luret...) og hvordan den ender! Ikke desto mindre en rigtig go' måde at fordrive tiden på!

Og fik jeg sagt den er med Hugh Jackman...

"Og åh med hensyn til plottet... undskyld men jeg tror altså ikke, jeg har afsløret noget, man ikke ville finde ud af selv i løbet af de første 5-10 minutter af filmen!"

DR tekst tv side 118:

2008-12-26T21:32:00.004+01:00

"Grønlangkål er årsagen til, at nordjyderne har ekstra stor risiko for at forspise sig, oplyser P4 Nordjylland. Sidste år blev 29 nordjyder sendt på hospitalet med symptomer på overspisning i juledagene. Det svarer til, at hver tredje forspiste dansker ligger på et hospital i Nordjylland. -For store portioner grønlangkål giver stop i fordøjelsen. Så er der nogen, der får problemer og bliver nødt til at komme ind på sygehuset og få hjælp til at få det ud igen, fortæller Jens Peter Kroustrup, overlæge på Aalborg Sygehus' afdeling for overvægt"

Jeg synes, det fortæller en hel del om, hvor glade nordjyder er for vendsysselske grønlangkål... Selv fik jeg set en hel del til toilettet (6-8 gange) efter julefrokosten igår. Og jeg der troede, at jeg var i god trænning til overspisning, da jeg satte mig til bord med ikke mindre end verdens bedste grønlangkål importeret direkte fra slagteren i Hjørring og selvfølgelig faderens hjemmelavede medister Mmmmmmmmm....

Huh... der gik lige ild i juledekorationen! Godt det var en bette én og at jeg sad, så jeg kunne kaste et glas vand på den, tsk tsk tsk!

Ellers gik julen rigtig fint hos familien Kolding. Flæskestegen a la svoger var fantastisk velsmagende og sangen og dansen omrkring det overdådigt smukke juletræ uovertruffen. Den ældste yndlingsniece spillede op på violinen med Dejlig er den himmel blå, men hun kunne altså kun spille indtil "sig", fortalte hun. Praktisk at første vers slutter med ordet "sig". Der var pakker og gaver overalt og jeg fik opfyldt indtil flere af mine ønsker så jeg er glad og tilfreds.

Nu kan jeg så se frem til 4 arbejdsdage (inklusiv et hold i nakken, der er kommet i den korte periode jeg har været hjemme for at pleje min sofa, typisk) inden jeg skal fejre nytår. Og jeg der er så glad for min sofa...

De børn...

2008-12-22T21:30:00.009+01:00

Ja så oprandt weekenden, hvor jeg skulle have yndlingsniecerne på besøg. Som sædvanlig røg jeg derud, hvor vi skulle igennem et alt for stramt program, så jeg kørte både ungerne og mig selv træt. Jeg er ikke helt sikker på at jeg ligeså meget er deres yndlingsmoster, som de er mine yndlingsniecer efter denne weekend. Men vi fik da både bagt, lavet konfekt og ordnet julegaver... Hyggen må vi så vente med til lillejuleaften og juleaften :-)

På et tidspunkt fik den ældste fat i den dvd, jeg har været med til at lave med børns tanker om Himmelrummet og hun var faktisk helt vild for at høre den. Jeg fik pigerne placeret i lænestolen og satte mig selv i baggrunden med papir og blyant og observerede. Det forløb ca. sådan med de 9 minutter og 20 sekunders dvd:

3 minutter inde i filmen: "Hvorfor sker der ikke noget i de her skyer?" siger den ældste (jeg svarer ikke)
4 minutter og 26 sekunder inde i filmen: "Uh hvor er det her kedeligt!" konstaterer den ældste
4 minutter og 56 sekunder inde i filmen begynder den yngste at rende fra TV'et
5 minutter og 3 sekunder inde i filmen: "Det her er kedeligt" slår den ældste igen fast. "Kan du forstå hvad børnene snakker om?" spørger jeg. "Ja det forstår jeg godt" siger den ældste. "Hvad snakker de om?" spørger jeg så. "Jeg ved det ikke helt, men det er faktisk helt vildt kedeligt, moster"
6 minutter og 23 sekunder inde i filmen: "Jeg gider ikke se det mere" siger den ældste

På det tidspunkt ligger jeg nærmest under sofaen af grin, men får mig dog samlet sammen til at slukke og sjovt nok, plager de ikke om at se film mere den dag!

Kan jeg så bruge dette til noget. Jo helt sikkert. Jeg tror godt, at børn kan inspirere børn, men det kræver, at man bygger nogle rammer op for fortællingen og at børnene selv kan deltage aktivt i at skabe fortællingerne. Så foruden at kunne lytte, skal man også have mulighed for selv at fortælle. Jeg er sikker på, at de to piger havde regnet med noget a la Disney, selvom jeg havde forklaret dem, at det var noget jeg havde lavet i den skole, vi går i for voksne. Og Disney er det i hvert fald ikke. Personligt syntes jeg, at det var flot, at 2 piger på henholdsvis 2 1/2 og 6 1/2 år holdt ud i over 6 minutter, men de er selvfølgelig også børn af 2 bibliotekarer...