I dag har vi haft møde for at lave en politik for hvilke bøger, der skal stå i magasin og dermed også for hvilke bøger der ikke skal stå der. Jeg synes dog det er lidt svært, fordi det ofte er med følelserne man sætter en bog i magasin. Af et særligt sensitivt menneske at være, har jeg dog ikke de store følelser for at kassere titler.
Jeg mener ikke, at vi skal være museum (langt de fleste børn låner ikke oldgamle bøger) og af samme grund kan man sagtens kyle langt størstedelen af titlerne ud når de er x antal år gamle. Klassikerne skal nok komme i nye oplag. Måske kan man også undgå at forældre med al verdens vold og magt vil have deres børn til at læse de bøger, de selv læste som børn. Desuden kan langt de fleste bøger jo bestilles fra Statsbiblioteket, hvorfor vi ikke nødvendigvis behøver at eje dem lokalt.
Et andet aspekt er, at jeg ikke synes, vi skal bruge alt for meget tid på at vurdere hvorvidt hver enkelt titel skal stå i magasin, så hellere kassere dem, for vi har i forvejen alt for lidt tid til at sætte os ind i de nye bøger og det er trods alt dem, altså de GODE nye bøger vi skal bruge mest tid på eller hvad?
3 kommentarer:
HØRT.
Jeg ved jo du er ekspert i at kasserer.
Jeg tror også less is more, måske især med børnebøger.
Dejligt du er begyndt at skrive lidt igen.
Knus Karina
Ja du ramler jo lige ned i noget centralt! - hvad skal vi med bibliotekerne fremover? - er det vores fremmeste opgave som bibliotekarer at være materiale-samling-bestyrere eller skal vi sørge for at vores rum bliver brugt til kulturelle og litterære oplevelser for både børn og voksne. Den debat håber jeg vi sat fokus på d. 1. oktober, hvor Horsens bibliotek inviterer til biblioteksdebat: Hva' ska' vi mæ' bibliotekerne? - vi har jo google, og børnene kan låne bøgerne på skolebiblioteket eller købe dem i Bilka. Kom og deltag i debatten:
“Er biblioteker nødvendige i fremtidens Danmark?
”Hva’ ska’ vi mæ’ folkebibliotekerne i fremtidens Danmark?
Oplæg ved
Jo Hermann, forfatter og formand for den skønlitterære gruppe i Dansk Forfatterforening
Stig Petersen, forlagsredaktør, Forlaget Siesta.
Andreas Boesen, yngste byrådspolitiker for Socialdemokraterne i Horsens og medlem af Kulturudvalget, med en særlig interesse for biblioteker
Lisbeth Christensen, bibliotekschef i Horsens
Herefter debat – ordstyrer er Michael Larsen fra Odense Bibliotek
Jeg håber jeg få lejlighed til at komme, for det lyder bare superspændende, men vi har bare så meget oppe i børneafdelingen dag også!
Send en kommentar