Læse og læse lidt mere

Jeg havde bestemt mig til, at når jeg var færdig med den lyserøde liste for DBC som jeg havde deadline på i foråret, skulle jeg holde en pause på minimum et år, før jeg begav mig i kast med en ny liste. Det overholdt jeg ca. lige indtil jeg blev spurgt, om jeg kunne tænke mig at lave en krimiliste. Så nu læser jeg børnekrimier på livet løs. 

Dog bliver jeg nødt til at krydre al den krimilæsning med noget andet og jeg har derfor begivet mig ud i Bent Hallers Ham der søger døden. Og hold da op en fortælling. Jeg er endnu ikke færdig med den, men er ca. en fjerdedel inde i bogen og den er på én gang uhyrlig, deprimerende og kvalmefremkaldende. Men også ekstremt velskrevet og med et drive, så man bare bliver nødt til at læse videre. 

12årige Lau kommer som 12-årig ud for en bilulykke sammen med sin mor. Begge dør og ender i en slags venteværelse uden mulighed for at komme ud af den ene dør, der er. Der sidder de i flere hundrede år. Men tid og rum er ikke en størrelse man oplever, så de fornemmer blot, at der går lang tid. Med faste mellemrum forsvinder de ind/tilbage i deres liv og genoplever det fra fødsel til død igen og igen. En rejse der er både ubehagelig og deprimerende. Lau selv har en idé om at han har oplevet sit liv i vores verden før. Han føler sig forfulgt og har en kraftig fornemmelse af at have levet før. Han kan forudsige ting fx hvornår og hvordan han dør, men de voksne omkring ham forsikrer ham om, at han blot oplever en form for deja-vu. Tilbage i venteværelset åbner døren sig og en engel leder dem ud til en slags verden. Her er alle hans slægtninge, både de fortidige og fremtidige, som en slags skyggemennesker. Det er mærkeligt og nærmest ubehageligt, eftersom han jo ikke kender ret mange af dem og fordi de er stuvet sammen. Her møder han pigen Beatrice, en fjern slægtning fra fortiden, og sammen begiver de sig ud for at søge efter døden, som de har hørt skulle eksistere. For der må da være noget bedre i vente for dem, fx en drømmeløs søvn.

Jeg er endnu ikke færdig med bogen, jeg er ca. en fjerdedel inde i den, en bog der på én gang er uhyrlig, deprimerende og kvalmefremkaldende. Men også velskrevet og med et drive, så man bare bliver nødt til at læse videre. Det sker sjældent, at jeg fortsætter en bog, som jeg synes er direkte ubehagelig, men bogen er fantastisk rejse ind i filsofien og fantasien og så pirrer den ved nysgerrigheden. Dog er jeg sikker på, at jeg nu bliver nødt til at tage et break fra denne bog med en bette børne-krimi.