Kræet

Nå ja lidt skal der vel skrives om kræet. Han arter sig virkelig, hvis man ser bort fra hans damp-agtige tilgang til andre mennesker, især visse folk (og jeg har endnu ikke fundet ud af hvad der tricker ham) og børn.  Han hopper og springer op af dem og er ikke bleg for lige at skulle have deres fingre og hænder ind i munden. Og nej... det er ikke særlig hygsomt, eftersom han jo bider (omend det ikke hårdt og kun fordi han vil lege med dem)! Men han kan komme til at bide for hårdt og så kan det gøre pisseondt. Men hvordan f.... får jeg ham vænnet af med det??? Jeg fået at vide at jeg skal vænne andre til at skrige højt og gå væk fra ham, fordi den værste straf er at ignorere ham. Det kan jeg sagtens se, men hvor er det bare svært at opdrage fremmede (og så sandelig også folk jeg kender!!!), fordi de jo bare synes han er skøn og en stor hvalp... Øv hvor er det besværligt!

Nå men til gengæld er han ved at falde så meget til ro, at han kan komme med på besøg og det er jo bare herligt. I går skulle jeg se en god kollegas nye hus og på vejen købte vi lige lidt aftensmad og mens kollegaen er inde for at hente mad, sidder Henry nysgerrigt op ad mit ben og venter. Og så er han bare det sødeste og kønneste kræ, synes jeg. I dag er han træt, eftersom han har været med på besøg både fredag, lørdag og i dag. Nå ja og så er der blevet støvsuget og det er dælme trættende for sådan et bette kræ at angribe i så lang tid af gangen! Så lige nu ligger han og sover og det har han gjort mere eller mindre de sidste par timer, dejligt med lidt ro!