mandag den 7. juni 2010

Ironi

er når man lige har afleveret papirer i sin bank med henblik på at realisere sin store drøm og der så 3 dage senere løber vand ned i stuen, mens man er i bad. Det var ikke lige badeværelsesdrømmen der stod først i køen af diverse drømme, men det kan desværre blive realiteten. Jeg sidder her mandag formiddag (halvsnusket, eftersom jeg ikke kan komme i bad) og venter på blikkenslageren. I går sad jeg i al min frustration, efter at have tørret op og prøvet at komme stopningen i afløbet til livs, og søgte på badeværelser, fliselægning og priser i google. Her faldt jeg over denne overskrift: "Badeværelser -husets dyreste rum". Suk og støn! Nu krydser jeg fingre for, at det ikke er så slemt, som jeg tror det er, så den store drøm, bildrømmen, kan blive realiseret!

0 kommentarer: